Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 LISTEK OG .MANDALS AMT.
1890. 1900.
Svin........ 104 76
Høns........ 1 671 4 706
Ænder....... 8 26
Gjæs........— 4
Bikuber.......31 12
Kvæget er hovedsagelig stedegent. Enkelte blandinger af
ayrshireracen fiudes endnu, men formindskes stadig.
Der sælges meget hornkvæg. Heste opdrættes ikke, men
kjøbes for bygdens forsyning; der baade kjøbes og sælges heste.
Faareholdet har aftaget, men svineholdet har tiltaget lidt.
Der sælges lidet kjød og flesk.
Mælkeproduktionen er tiltaget, men salg af melk er
ubetydeligt. Der sælges meget snior, men ikke ost eller uld.
Kreaturerne fodres noget bedre end tidligere.
Lyngdal dampmeieri begyndte i 1898. I 1900
ind-veiedes 252 529 kg. melk, hvoraf er produceret 9 230 kg. smør.
Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp.
Skog. Den meste skog i herredet er løvskog af ek og birk;
furuskog findes ogsaa, men ikke i nogen storre udstrækning.
Navnlig i Kvaas er der lidt skog, furu, birk og tildels ek,
men skogen er stærkt udhugget.
Lyngdalen er fattig paa skog. Ved Kvaas kirke vokser endel
furuskog i lierne, tilstrækkelig til vedkommende gaardes forsyning
med trævirke; endvidere har en langs vasdraget 1 i mil sydligere
liggende mostrækning furuskog, ligesom der ogsaa i fjeldlien
ovenfor samme er lidt furu ; dette er den hele beholdning af naaleskog.
Langs østsiden af dalen er der endel løvskog, der strækker
sig i form af et ganske smalt belte parallelt med vasdraget.
Paa vestkanten af dalen hæver fjeldene sig steilt op fra elveleiet
og er kun strøgvis bevoksede med løvskog.
Søiidenfor Kvaasdalen fortsætter Lyngdalselven i selve Lj
ng-dalsbygden, der tilligemed annekset Austad udgjør den øvrige
del af præstegjeldet.
1 selve hovedbygden, hvor dalen udvider sig betydelig, har
dalbunden langs elveleiet flere mostrækn’inger, hvor der hist og
her er løvskog, medens den overveiende del af arealet, forsaavidt
opdyrkning ikke har fundet sted, er en hedemark, overgroet med
lyng. De overalt opstikkende aasrj’gge er langs foden
skogklædte, medens plateauet ovenfor er afskoget.
Møskedalen og Dragedalen gjennemstrømmes af mindre
elvefar. Furuskog mangler her ganske. Løvskog findes i den nedre
del af disse dalfører og beklæder her størsteparten af aassiderne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
