Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYNGDAL HKRI1KD.
491
den aftager imidlertid i høiden, og da stigningen er stor, bliver
det et kort stykke, henimod V-t mil, langs dalsiderne, hvor skogen
har større udbredelse. 1 egnen ovenfor er der gruppevis lidt skog
omkring eller i nærheden af gaardene. De til indmarkerne
nærmest stødende dele af lierne er ikke sjelden bevoksede med
eke-skog, der drives paa harkflækning; ellers bestaar disse skoge af
birk og or i blanding; de hugges stærkt og tilgodegjøres for det
meste til ved, der afsættes til de nærliggende byer. Saavel disse
som de tidligere omtalte skogrester vokser nede i dalførerne; de
mellem disse liggende vidtstrakte heier er at regne for afskogede.
Vistnok findes hist og her nærmest omkring de mere lunt
tilliggende lieiegaarde løvskog, hvilken har sin store betydning for
de herværende brugs forsyning med brændsel, samt som værn
imod det voldsomme veir, hvoraf disse ubeskyttet liggende vidder
stadig hjemsøges. Hvor torv findes, er det ogsaa her almindeligt,
at den benyttes til brændsel, medens skogen tilgodegjøres og
sælges som ved. Ogsaa de sidste rester af skog er i stærkt
aftagende.
Den vestlige del af bygden tilligemed annekset Austad er
endnu daarligere forsynet med skog. Af furu sees vel hist og
her langs postveien nogle levninger; de indeholder imidlertid ikke
saa megen skog, at vedkommende eiere herfra, kan forsynes med
bygningsvirke. Løvskogbelter af ringe bredde slynger sig langs
siderne af de mere lunt tilliggende forsænkninger mellem heierne.
Af ekeskoge er der saavel inde i landet som ude ved
havkanten enkelte smaapartier; i forhold til sin udstrækning giver
de et ikke ringe aarligt udbytte. At de gjennem tiderne har
kunnet modstaa disse stadige og tildels stærke hugster, maa alene
tilskrives denne træarts stærke reproduktionskraft samt mærkelige
evne til at vegetere under de herværende for al anden trævækst
kun lidet skikkede klimatiske forhold.
Lyngdal herred er saaledes yderst daarligt forsynet med skog.
At skogene her har lidt haardere medfart og er stærkere
tilbagetrængte end i de østenfor liggende bygder, søger fornemmelig
sin grund deri, at herredet stoder til havet, hvorfra fjorde stikker
ind i landet. Disse bygder er letvindte og bekvemme
udførsels-pladse for trævirke, og da dette i lange tider har staaet i
forholdsvis høi pris, var det naturligt, at folket med iver kastede
sig over skogbruget som en baade letvindt og indbringende
be-skjæftigelse, saa meget mere som jordbruget paa grund af
jordsmonnets daarlige beskaffenhed har givet et forholdsvis daarligt
udbytte.
I bunden af smaavandene paa heierne findes ofte træer, som
viser, at fjeldene engang har været bevoksede med skog, hvoraf
der nu ikke er spor tilbage. Som eksempel kan nævnes Blæsskjøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
