Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o
XI. Stavanger amt.
Naturlig beskaffenhed.
Høidefoi’hold- Det er neppe nogen anden landsdel,
som i forhold til sin udstrækning frembyder sterre forskjelligheder
end Stavanger amt i henseende til naturlig beskaffenhed i det hele.
Medens den største del af amtet maa betegnes som et af dybe og
trange fjorde eller dale søndersplittet høiland, der overhovedet ikke
afviger synderlig fra vestlandets øvrige egne, liar Jæderens flade land
med sin aabne, ubeskyttede kyst, sine udstrakte flyvesandsbelter og
sine brune, ensformige lyngmarker neppe noget andet sidestykke inden
vort land. Mellem disse yderpunkter finder en gradvis overgang
sted, og idetmindste naar man bortser fra Jæderen, hvis bergløse
flade stikker temmelig skarpt af mod de indenfor liggende
heistræk-ninger, lader der sig neppe paavise bestemte grænser, der adskiller
landskaber af afgjort forskjellig karakter. Heifjeldet sænker sig
efterhaanden til fjeldmarker, disse igjen til heie, og fra de af aabne
dalfører gjennemskaarne heilandskaber er der intet langt sprang til
det af isolerede bergknauser afbrudte lavland. I det store og hele
frembyder dog amtets tvende fogderier saa mange uoverensstemmelser,
at det under en orografisk oversigt er hensigtsmæssigst at behandle
hvert af dem for sig. Det sydlige fogderi falder da natnrligen igjen
i to dele, Jæderens sletteland og Dalenes heie, og hvad Ryfylke
angaar, vil det ogsaa for dette fogderis vedkommende være til
lettelse for fremstillingen, naar man, med Yindefjorden og dens
fortsættelse Sandeidfjorden som grænseskjel, sondrer mellem dets østlige,
høiestliggende og dets vestlige eller nordlige, lavere del. De til
amtets fastland hørende bygder falder altsaa i følgende 4 grupper:
1) Ryfylkes østlige høiland, 2) Ryfylkes nordlige (ytre) fastland,
3) Dalenes heie, hvorunder forøvrigt ogsaa Høie herred af Ryfylke
fogderi naturligst henregnes, samt 4) Jæderen. Hertil kommer
endelig 5) amtets talrige, navnlig i og omkring Boknfjorden liggende, øer.
I. Ryfylkes ostlige høiland, som altsaa omfatter det indre
af Ryfylkes fastland mod NY indtil Vinde- og Sandeidfjorden og
mod S indtil Høgsfjorden og det med fogderigrænsen temmelig nær
sammenfaldende dalføre, der fra Høgsfjordens bund gaar først i
sydøstlig, dernæst i nordøstlig retning op til amtsgrænsen (Dirdalen),
kan idethele betragtes som en udstrakt, tildels temmelig høitliggende
fjeldmark. Af de forøvrigt kun faa paalidelige højdebestemmelser,
der haves for amtet, fremgaar, at denne fjeldmark har sit høieste
parti i det nordøstlige hjørne, hvor Vasdalséggen paa
Haukeli-fjeldet i grænsen mellem Suledal og Vinje, 18 km. i NØ for
Sule-dalsvandet, med en høide af 1657 m. o. h. er amtets høieste maalte
punkt. I disse trakter Andes derfor ogsaa samlet, hvad amtet har
af evig sne og is, omfattende et areal af omtrent 26 km2, hvoraf
12 km2 falder paa Saude og 14 km2 paa Suledal herred. Fra dette
høifjeldsparti sænker terrainet sig efterhaanden og med temmelig stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
