Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturlig beskaffenhed.
9
regelmæssighed mod V og S. I omtrent 55 km. afstand fra
Vas-dalseggen i vest sydvestlig retning naar saaledes Hustveitsaata paa
vestsiden af Saudefjorden kun op til 1202 m.. medens Fednuden i
Fossan, lidt over 100 km. mod sydsydvest, alene stiger til 1120 m.
Forestiller man sig altsaa det her omhandlede parti af amtet som
en svagt skraanende fjeldmark, maa man dog ikke dermed forbinde
tanken enten om noget stort sammenhængende plateau eller om
regelmæssig ordnede fjeldkjæder. Tvertimod er landet i høi grad
gjen-nemskaaret af dybe fjorde og trange dale, som giver ikke blot dets
kyster, men ogsaa dets indre det splittede udseende, der er Norges
vestlige egne eget. Blandt disse forsænkninger vil man ved en
betragtning af kartet straks blive opmerksom paa nogle faa, der
fremhæver sig ved sit nogenlunde parallele strøg fra vestsydvest mod
østnordøst, og som i deres vestlige, mod- Boknfjorden udmundende del
udfyldes af mægtige fjorde, fra hvis bund dalfører med steile sider
skjærer op mod amtsgrænsen for enten at forløbe i fjeldmassen eller
som højtliggende skar at tjene til forbindelse med naboamterne.
Fjeldmarken deles paa denne maade i flere partier, af hvilke
a) det nordligste har sin naturlige sydgrænse efter den
forsænkning, som fra Yrkefjorden og Yindefjoi’den gaar over Ropeid
gjennem Hylsfjorden og Hylsskaret til Suledalsvandet og videre efter
de dalfører, som fortsætter i nordøstlig retning fra dette vand. Det
er en vældig fure, der kan forfølges i en længde af nær 100 km.,
og saa retlinjet, at man fra Yrketjorden skal kunne se over ßopeid
og Hylsskaret henimod aabningen for Suledalsvandet. Det nordenfor
denne spalte liggende fjeldparti, som af Stavanger amt omfatter dele
af Yikedal, Sand og Suledal samt hele Saude, indeslutter i sin
østlige del amtets høieste fjelde. Foruden det foran nævnte
grænsefjeld mod Vinje, Vasdalseggen, hæver sig her langs grænsen af
Søndre Bergenhus en række høie tinder, blandt hvilke
Trolleskeinu-ternes høieste top Mælen sandsynligvis naar op til omtrent 1600
m. I grænsen mellem Suledal og Saude ligger den paa sin
nord-og vestside altid snedækkede Skavlen (15 75 m.) og i den nordlige
del af Saude hæver sig atter en gruppe af fjelde, paa hvilke næsten
hver sommer snefonner sees overliggende. To mægtige forsænkninger
gjennemskjærer i nordlig—nordøstlig retning det her omhandlede
fjeldparti, østligst den trange, af steile sider indesluttede Bratlandsdal,
der fra Snledalsvandets øverste del fører over i retning mod
Røldals-vandet (373 m. o. h.), og længere mod V den 15 km. lange,
maleriske Sandefjord, fra hvis bund flere store dalfører, som Aabødalen,
Hereimsdalen og Slettedalen, fører videre mod N og NØ.
b) Mellem Vindefjordens og Hylsfjordens Spalte i N og den
næste store forsænkning, Jøsenfjorden med dens fortsættelse
Førdes-elvens dalføre i S, er terrainet inderst mod amtsgrænsen optaget af
den vestlige del af det højfjeldsplateau, som under navn af Meien ad*
skiller Suledal fra den øvre del af Sætersdalen, og som rimeligvis
naar op til 1400 å 1500 ra. o. li., da det paa store strækninger
langt udover sommeren er dækket af sammenhængende snemarker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
