Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o XI. Stavanger amt.
ogsaa dybest ind, og fra dens bund er der over det låve, vel
bebyggede Haraldseid kun en afstand af 3—4 kra. til Bømnielfjordens
sydlige gren Aalfjorden. Halvøen mellem Skjoldefjorden og Vindefjorden
har megen lighed med de østligere trakter og er et temmelig høit,
fra sidstnævnte fjord bråt opstigende land, som ved den mod SV
ligetil henimod Skjoldefjorden indtrængende Yrkefjord er delt i
to adskilte fjeldpartier: i det nordlige af disse stiger Døldarheia
vestenfor Sandeid til ca. 750 m. o. h., og i det sydlige naar
Larame-nuten i grænsen mellem Skjold og Nerstrand omtrent til den samme
høide. Ogsaa vestenfor Skjoldefjorden og Haraldseidet hæver der
sig henimod grænsen af Søndre Bergenhus amt et ikke ubetydeligt
fjeldparti, som i Hodnefjeld og Hvalhesten stiger til henholdsvis 615
og 625 m. o. h. Ellers er strækningen vest for Skjoldefjorden et
af en mængde myrer og ferskvande oversaaet landskab, som falder
langsomt af mod V og S. Mellem de låve knauser findes adskilligt
af dyrkbar mark, men liøiderne er næsten overalt golde, udmarken
for en stor del lyngdækket og brændtorven en af de største
herligheder, som denne egn har at opvise. Langs Karmsundet og
Førdes-fjorden har Ryfylke fogderi sine jævneste strøg.
III. Det næste store afsnit af amtets fastland, Halenes
lieie, er mod N sammenhængende med Ryfylkes høiland, fra
hvilket det adskilles ved Høgsfjorden, Dirdalen og Østebødalen; mod S
gaar det ud til havet, medens det mod V begrænses af Jæderens
sletter omtrent efter en linje, der fra Gandefjordens bund trækkes
først i sydsydvestlig, derpaa i sydsydøstlig retning til Ognebugten.
Dette landskab, som omfatter den østlige del af Hetland
(Riske-kverven), Høiland, Time og Ogne samt hele Høie, Gjesdal,
Bjerkreim, Helleland, Egersund, Heskestad, Lund og Sogndal, kan i det
store taget betragtes som en med nøgne fjeldknauser, myrs trækninger
og smaadale opfyldt bjergflade, som er temmelig lav baade ved
sekanten og mod Jæderen, men som efterhaanden skraal) er opad mod
fogderiets nordøstre hjørne, hvor en række toppe, som
Vaadlands-nuden, Veujekula, Svartevasknatten, Rambjørknuden og Store
Ski-kula, samtlige i Bjerkreim eller paa dette herreds grænse mod
naboherrederne, naar op til 800 å 1000 m.’ o. h. Af andre fjeldhøider
i denne del af amtet kan nævnes Bynuden (665 m.) i Høie,
Dals-nuden (323 m.) i Hetland paa østsiden af Gandefjorden,
Aaslands-nuden (309 m.) i Time og Synesvarden (338 m.) i skiftet mellem
Time, Haa og Ogne, begge paa grænsen mod Jæderen, fremdeles
Ogndalsnibben (458 m. ) i den sydvestlige del af Bjerkreim og
endelig Rolleknuden (684 m.) i amtsgrænsen mellem Lund og Bakke.
Det er saaledes kun paa de allerhøieste toppe, at sneen i kolde
som-mere paa enkelte steder kan blive liggende over i klipperevnerne,
hvorimod selve fjeldfladen ikke blot forstørstedelen ligger under
trægrænsen, men endog under korngrænsen. Ikkedestomiudx’e er
fjeldene maaske endnu mere nøgne og golde end i det indre Ryfylke,
og selv i lavere egne har landskabet ofte en saa paafaldende øde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
