Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturlig beskaffenhed. 25
Bykle bøier mod SV for som en opragende mur ovenpaa det gamle
grundfjeld at styrte sig i liavet ved Boknfjordens nordøstligste arme.
d) Det sydligste parti af Ilyfylkes indre liøilaud begrænses mod
N af Lysefjorden med Lysedalen og mod S af det ovenfor nævnte
dalføre, hvis øvre (østlige) del, den saakaldte Østebødal. stryger
fra NØ—SY jævnsides med Lysefjorden, medens den nedre del under
navn af Dirdalen bøier mod NV og munder ud i Høgsfjorden. Inden
disse grænser breder sig en den midtre og sydlige del af Fossan
omfattende fjeldmark, som fra en høide i den nordøstlige del af ca.
900 in. efterhaanden sænker sig mod V og S, næsten overalt
faldende steilt af mod de omgivende fjorde og dale. Over den yderst
golde og med en uendelighed af sten dækkede overflade hæver
enkelte toppe sig nogle hundrede fod i veiret, som f. eks. Skaapknuden
(964 m.) og Tindefjeld (831 m.) i NY og Fednuden (1120 m.) i
SØ. Fra Høgsfjorden skjærer et par temmelig betydelige dalfører
sig i nordøstlig retning ind i fjeldmassen, nemlig nordligst Espedalen
og sydligst Frafjorddalen, som med sin fortsættelse Feddalen og
Blaastøldalen trænger op ligetil henimod Lysefjordens bund.
Hele det parti af amtet, hvis høideforhold her i korthed er
skildrede, er et ryt, goldt og afskrabet land med yderst indskrænkede
arealer af dyrkbar mark. I regelen er det kun ved bunden af
fjordene og i den nedre del af de fra disse opstigende dalfører, at
deier fundet plads for menneskelige boliger, men større jordansamlinger
træffes kun paa ganske faa steder, som f. eks. rundt Saudefjordens
bund, i Suledalen og dens fortsættelse Sandsdalen, paa Hebneset
mellem Vindefjorden og Sandsfjorden, i Hjelmelandsbygden samt i
Aardal, Dirdal og Strands kirkebygd. Selv dalførerne er, naar man
kommer lidt op fra fjorden, ofte saa trange og vanskelige at befare,
at de i det høieste kan bruges til stølsdrift, og paa de stoi-e vidder
er vegetationen saa yderst tarvelig, at umaadelige strækninger aldrig
vil kunne faa nogen produktiv anvendelse. Idethele har dog de
nordlige trakter med sine skiferfjelde i saa henseende et afgjort
fortrin fremfor de sydlige, hvor graniten er den raadende bergart;
thi lier er fjeldene saa skurede og nøgne, at selv mosen mangesteds
synes at have vanskeligt for at finde noget voksested paa de golde
klipper.
II. Den ytre del af Ryfylkes fastland, eller den til
Stavanger amt hørende del af halvøen mellem Bokiifjorden og
Bøin-melfjorden, begrænses i orografisk henseende mod 0 af Vindefjorden
med dens fortsættelse Sandeidfjorden. hvis bund ved det kun 7 km.
brede Sandeid er skilt fra Ølenfjorden, en af Bømmelfjordens
sydlige arme. Dette landskab, der af Stavanger amt omfatter Skaare,
Torvestad og Avaldsnes herreders fastland, hele Tysvær. Skjold og
Nerstrand samt en mindre del af Vikedal, er ved tre lange og smale,
men temmelig grunde, fra Bokiifjorden indtrængende fjorde,
Skjoldefjorden, Førlandsfjorden og Førdesfjorden, splittet i en række mod S
udgaaende halvøer. Skjoldefjorden, som er den østligste, trænger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
