Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
XI. Stavanger amt.
østenfor opragende gneisfjelde, der staar næsten som en mur mod
sletten; længere mod S er derimod overgangen mere jævn. Mod
havet i Y falder søndenfor Haaelven landet af i en bråt bakke,
under hvilken der langs havet strækker sig en ganske smal med
kampestene besat strand. Nordenfor Haaelven sænker derimod
terrainet sig langsomt ned til en nøgen, kun med sparsom vegetation
dækket sandflade, som yderst ude inod havet gaar over i et belte af
virkelig flyvesand, der under forskjellige navne (Orresanden,
Bore-sanden, Selesanden, Bybergsanden, Solesanden) strækker sig mod N
ligetil henimod Tananger. Selv denne af havet udvaskede flyvesand
er ikke ganske blottet for planteliv, og overalt hvor den fredes for
saueflokkene, ser man, at den temmelig snart græsbindes. Navnlig
vokser sandrør og strandrug mangesteds i store tuer, som giver
sandsletten et høist eiendommeligt udseende. Midt i dette flyvesandsbelte
ligger det betydelige Orrevand, klin ved en sma! landstrimmel
adskilt fra havet og næsten i niveau med dette. I den sydlige del af
Haaland afbrydes sandfladen ved et isoleret liggende fjeldparti, som
i det mod havet bråt affaldende Hellestøfjeld eller Vigdelfjeld naar
en høide af 122 m. Ellers er det vistnok kun faa punkter, der
stiger op over 50 m. I Jæderens nordligste del, det nordenfor
Hafs-fjorden udstikkende Tungenes, er slettelandet tildels afløst af låve.
isolerede aasdrag, som har sin største høide mod Byfjorden.
V. Øerne. Foruden Ryfylkes, Dalenes og Jæderens fastland
omfatter amtet, som nævnt, en stor mængde øer med et samlet
fladeindhold af 541 km2, hvoraf 4y5 km2 falder paa det nordlige og
44 km2 paa det sydlige fogderi, medens resten, omtrent 2 km2,
ligger under byernes territorium. Navnlig er Boknfjordens sydlige og
østlige del opfyldt, af talrige øer og øgrupper. Somoftest har de i
henseende til naturlig beskaffenhed megen lighed ined det nærmest
liggende fastland, og de aftager ligesom dette i høide fra 0 mod Y.
Af samtlige øer er den paa Boknfjordens nordside ud mod
havet liggende Karine, hvis gamle navn var Körmt, med en
længde af 29 km., en temmelig jævn bredde af 6 å 8 km. og et
fladeindhold af 176 km2, den betydeligste. Dens øde indre opfyldes
af låve. ved myrstrækninger adskilte bjergknauser, som naar sin
største høide i Sørstokkefjeld (141 m.) i den sydlige del af
Avaldsnes ; paa dens vestside, navnlig i Aakre og Ferkinstad sogne,
saavelsom i dens nordligste til Torvestad herred hørende del findes
derimod store, veldyrkede flader og en særdeles talrig befolkning. Udenfor
øens af havet sterkt indskaarne vestkyst ligger en række mindre,
fra vaarsildfiskets historie vel kjendte øgrupper, nordligst Røvær,
dernæst Fæøgruppen og Urter og sydligst Ferkinstadøerne. Alleryderst
inod Y og adskilt fra Karmøen ved den 15 km. brede Sirefjord
ligger den enslige ø Utsire.
Paa østsiden af Karmsundet, mellem dette og Falkeidflæet eller
Aarvikflæet, strækker sig fra N—S Boknøernes talrige, klippefulde
øgruppe, inden hvilken Store Bokn (36 km2), Lille Bokn og Ogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
