Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturlig beskaffenhed.
15
er c}e vigtigste; paa den førstnævnte at disse er Boknfjeldet,
almindeligvis blot kaldt »Bokn« (272 ni. o. h ) det høieste punkt ved
hav-siden. De til Tysvær og Nerstrand herreder hørende øer er i
regelen låve og mindre betydelige. Paa sydsiden af Nerstrandsfjorden,
nærmest Jøseneset, stiger derimod amtets næststørste 0 Ombo i
veiret som et mod søen overalt bråt affaldende plateau, paa hvilket
Bandaasen hæver sig til 300 å 400 in. 0. h.; øen, som er delt
mellem Jelse, Hjelmeland og Sjernerø herreder, har en temmelig
firkantet form (10 km. lang, 6 km. bred) og et areal af 58 km2.
Vestenfor Ombo breder sig Sjernerøernes vakre, skovbevoksede gruppe,
og i S og SV strækker der sig i retning over mod Tungeneset
en række tildels betydelige øer, der ligesom Sjernerøerne hører til
amtets bedst befolkede og mest opdyrkede dele. Af disse skal her
nævnes den bjergfulde, men skovrige Randø (17,48 km2), der
antagelig stiger op til omtrent 200 m. 0. h., den noget lavere Fogn
(II.55 km2) og den frugtbare, saagodtsom overalt jorddækkede Finnø
(24.89 km2), hvilke begge har høider paa ca. 150 111. eller noget
derover; fremdeles den betydelige Rennesø (40,27 km2), som i den vestre
del er flad og lav, men i den østre naar op til omtrent 250 m.,
samt endelig Mosterø med Klosterø (tils. 11,86 km2). Omtrent 4
km. i SV for sidstnævnte 0 ligger de talrige klippefulde, men neppe
over 35 m. høie Kvitingsøer midt i Boknfjordens gab.
De låve klippeøer, som danner en aaben skjærgaard langs
Hetlands og Haalands vestkyst, er alle ubetydelige (den største af dem
er Rott), de søndenfor liggende Jæder-herreder mangler ganske
skjærgaard, og af de til Dalenes kyststrækning hørende øer er alene en
enkelt, nemlig Egerøen (20,35 km2), som i Kompasfjeld stiger op til
108 m. o. h., af nogen betydning.
JKL.ysst mod liavet, fjorde. Det sydlige fogderis
kystrand hører til de af havet mindst indskaarne dele af den norske kyst.
Langs Sogndal og den østlige halvdel af Egersund herred er
kysten steil, nøgen og uden skjærgaard, og kun nogle faa smaafjorde
stikker lier ind. Dette aabne farvand afbrydes af Egerøen, som
danner en 10 km. lang, men temmelig smal indenskjæi’sled, det
saakaldte Egersund, med indseiling til ladestedet af samme navn fra S
gjennem Søndregabet og fra V gjennem Nordregabet. 8—9 km. i N
for Egerøen gjør Sirevaag et lidet indsnit i den sydlige del af Ogne,
men nordenfor denne bugt. ligger Jæderens låve og sandige strand
paa en strækning af omtrent 55 km. indtil Tananger ganske aaben
og ubeskyttet mod havet, uden skjærgaard og uden havne, dannende
et for de søfarende farligt forland, som hvert aar kræver mange
forlis. Omtrent 35 km. nordenfor Sirevaag og 20 km. søndenfor
Tananger gaar landet ud i en lav spids, Jæderens rev, hvor et
dagmerke advarer mod den udenfor liggende slaggrimd. Fra Tananger
af er kysten igjen mere udtuuget, og navnlig gjør den historisk
bekjendte Hafsfjord et betydeligt indsnit mod SØ i den nordlige del
af Haaland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
