Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
XI. Stavanger amt.
1 modsætning til Jæderen og Dalene har Ryfylke fogderi en
af havet i høi grad indskaaret kyst, idet der fra Boknfjordens
mellem Tungeneset og Karmøen indtrængende mægtige fjordgab mod
N, 0 og S udgaar talrige og dybe arme, der gjenuemskjærer
fastlandets fjeldmasse med et idethele retvinklet system af spalter.
Bredden af Boknfjordens bassin er ved mundingen ca. 20 km.,
længere ind tildels noget større; længden, maalt i ret linie fra
Kvitings-øerne til Jøseneset, udgjør omtrent 50 km. Ved nysnævnte øgruppe
deles mundingen i to aabninger, af hvilke den nordligste og største,
Skudenesfjorden, fortsættes mod Nø i den egentlige Boknfjord, som
igjen indenfor Stang i Nerstrand gaar over i den saakaldte
Ner-strandsfjord. Dette fjordløb er idethele rent, og dets dybde tiltager
fra ca. 250 ni. i mundingen til 720 m. udenfor kysten af Nerstrand;
længere inde bliver dybden igjen mindre, men endnu ved mundingen
af Erfjord er der maalt 282 m. Søndenfor Kvitingsøerne, mellem
disse og Tungeneset, danner den af skjær og grunde opfyldte
Haa-stensfjord den vestre seilled til Stavanger. Denne staar igjen ved
den indtil 290 m. dybe Kvitingsøt’jord mellem Kvitingsøerne og
Ren-nesøgruppen i forbindelse med Skudenesfjorden.
Af de mange fjordløb og sund, som adskiller Boknfjordens øer
og øgrupper, dels fra hinanden indbyrdes, dels fra fastlandet, kan
nævnes Byfjorden mellem Tungeneset og Bru; Mastrafjorden mellem
Mosterøen og Rennesøen ; Hillefjorden mellem sidstnævnte ø og Strand:
Aardalsfjorden og dens fortsættelse, Fisterfjorden, der adskiller Strand
og Fister herreders fastland fra den udenfor liggende række af øer
og gjennem Ølesund staar i forbindelse med Hjelmelandsfjorden
mellem Ombo og Jøseneset; fremdeles Garsundet, der adskiller Ombo og
Randø, Gapafjorden mellem Ombo og Sjernerøerne, samt nordre og
søndre Finnøfjord henholdsvis paa nordsiden og sydsiden af Finnø.
Af alle disse har Garsundet de største dybder, nemlig indtil 350 m.
Fra Boknfjordens bassin trænger, som nævnt, talrige, mægtige
arme i alle retninger ind i fastlandet. De vigtigste af disse er:
1) Gandefjorden, som gaar fra Stavanger mod S gjennem Hetland 10
km. ned til ladestedet Sandnes; den er i sin ydre del 2 km. bred
og 200 m. dyb. 2) Lidt længer mod 0 skjærer Høgsfjorden i
sydøstlig retning ind mellem Høie og Fossan. Denne fjord, som med
dens fortsættelse Frafjorden har en længde af 24 km., afsætter igjen
mod NØ den merkelige Lysefjord, en uhyre bjergrevne, der med en
bredde af 1 å 2 km. og begrænset af høie, overordentlig steile sider
trænger omtrent 40 km. ind i fjeldmassen. Lysefjordens dybde er i
mundingen ikke større, end at bunden i stille veir kan sees, men
naar midt paa fjorden ligeindtil 430 m. 3) ’ Nordenfor Marshoved
i Strand gaar Aardalsfjorden ind 9 å 10 km. mod 0, optagende
Storaaens dalføre. 4) Jøsenfjorden, 1 ä 2 km. bred og 23 km. lang,
skjærer sig i fortsættelse af Garsundets retning ind i Hjelmeland
med bratte, høie sider og dybder af indtil 620 m. 5) Erfjord har
en længde af omtrent 10 km. og adskiller Jøseneset fra Jelse.
6) Sandsfjorden. der fra Nerstrandsfjorden trænger ind i nordøstlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
