Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturlig beskaffenhed.
21
Lundevandet (Lund, Bakke, Nes og Hiterø) 23,82 km2
hvoraf 9,95 km2 udenfor amtet.
Svilandsvandet (Høie, Høiland) .... 12,25 »
Orrevandet (Klep).........11,57 »
Ørsdalsvandet (Bjerkreim)......11,37 »
Lyngevandet (Aardal, Fossan).....10,82 »
Holmevandet (Suledal, Valle, Vinje) . . . 9,45 »
hvoraf 4,6i km2 udenfor amtet.
Øvre Tysdalsvand (Aardal)............8,82 »
Sandvandet (Aardal, Fossan).....7,83 »
Sandsetvandet (Suledal)..............6,gs »
Eiavandet (Sogndal, Heskestad) .... 5,g7 »
Frøilandsvandet (Klep, Time).....5,43 »
Birkelandsvandet (Bjerkreim).....5,06 »
Le udmerker sig i regelen ved en langstrakt form, steile sider
og stor dybde. Jæderens vande har dog en mere uregelmæssig figur,
lavere bredder og ringe dybde, tildels med talrige øer eller holmer.
Det samme er ofte tilfældet med de vande, som findes oppe paa
højfjeldsplateauet i det. indre Ryfylke.
Geognostiske forhold. Amtets faste fjeld er
bygget af to lagdelte formationer, grundfjeld og gammel skifer,
samt af to massive bergalter, granit og gabbro, hvilke dannelser
samtlige har en temmelig stor udbredelse. Grundfjeldit eller
gneisformationen, der bestaar af forskjellige gneisbergarter,
horn-blendeskifere, glimmerskifere o. s. v., optræder navnlig paa to
større felter, det sydligste i Jæderen og Dalenes fogderi,
strækkende sig som et belte fra Gandefjordens bund over dele af
Høiland, Time, Gjesdal, Bjerkreim, Helleland, Heskestad og Lund,
begrænset mod 0 af granit, mod V af Egersunds gabbro og Jæderens
løse masser, — det nordligste paa Ryfylkes fastland nordenfor
Bokn-fjorden, udbredende sig over store dele af Nerstrand, Skjold, Tysvær,
Avaldsnes og Skaare. Paa andre steder i Ryfylke finder man
grund-fjeldet dækket af skiferformationen, saaledes at det kun kommer tilsyne,
hvor skiferen er afskavet eller hvor dybe fjorde er udgravede tvers
igjennem samme, f. eks. langs Randsfjorden og dens fortsættelse,
Saude- og Hylsfjordene. — Indenfor grundfjeldet breder sig de
vestlige partier af Kristiansands stifts store granitfelt, fra
Lundevandet i S til Jøsenfjorden i N, dækkende den nordøstlige del af
Lund, Bjerkreim, Gjesdal og Høiland, saagodtsom hele Fossan, Høie
og Aardal samt dele af Strand, Hjelmeland og Fister. Den
vestligste udløber naar lige ud til Hetland og ender i Lifjeldene paa
østsiden af Gandefiorden. Paa mange steder i Ryfylkefjordene finder
man, at graniten, ligesom grundfjeldet, er dækket af skifer,
saaledes navnlig langs Suledalsvandet, i Jøsenfjorden og Aardalsfjorden.
Man kan deraf slutte, at denne granit har været ældre og før
forhaanden end skiferen. I enkelte nuter i den nordøstlige del af amtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
