Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o XI. Stavanger amt.
paatræffes dog ogsaa granit, der sætter op gjennem skiferlagene og
saaledes maa antages at være yngre end disse. —
Skiferformationen har fornemmelig udbredelse over Ryfylkes nordøstlige fastland
samt over Boknfjordens øer, ligesom den ogsaa synes at danne det
faste fjeld under Jæderens løse afleiniuger. Den sænker sig fra
højfjeldet ned til havet; medens den i Suledal og Røldal optræder i fjelde
paa 1600—1700 m. høide, ligger den i Jelse og paa øerne saavelsom
paa Jæderen i havets niveau eller i ringe høide over dette. Paa mange
steder i det indre Ryfylke er imidlertid skiferen at’skavet og bortført,
saaledes at kun isolerede toppe staar tilbage som levninger af det
fordum sammenhængende dække. Formationen, hvis mægtighed ifølge
maalinger i Ry fylkefjordene varierer mellem 300 og 600 m., bestaar
hovedsagelig af forskjellige lerskifere, glinsende lerskifer, graa,
grøn. undertiden sort lerskifer; dog forekommer ogsaa
hornblende-skifere, øiegneis og haarde, kvartsrige skifere. Paa Karmøen
optræder konglomerater og enkelte steder paa Jæderen kalk i lagene.
Paa den nordvestlige side af Karmøen ligger i skiferterritoriet
Visnes kisgruber. Efter de udenfor amtsgrænsen paa Hardangervidden
fundne forsteninger (dictyonema) kan formationen henføres til den
siluriske tid. — Langs amtets sydlige kyststrækning mellem
Ogne-bugten og Sireaaen breder sig et stort og i geologisk henseende
merkeligt felt af gabbro (labradorsten eller norit) over hele Sogndal
og Egersund herreder, det allermeste af Ogne og Helleland samt
den sydlige og sydvestlige del af Heskestad og Bjerkreim. Denne
krystallinsk-kornige bergart, hvis hovedbestanddel i denne egu er
labrador, en slags feldspath, danner talrige, graa, tilrundede knauser
og nøgne smaafjelde, smuldrer sent og giver ikke synderlig frugtbar
jord. Den indeholder i Egersund og Sogndal herreder store masser
af titanjernsten, dels ganske ren udskilt i større klumper, gange
eller strenge, dels rigt indsprængt i berget. To mindre gabbrofelter
findes paa Karmøen, et paa østsiden i Skudenes, et andet i
Avaldsnes paa vestkysten. — Yngre end de forannævnte bergarter, der
danner amtets faste fjeld, er Jæderens løse masser af sand,
aur, rullestene og ler, altsammen hovedsagelig levninger fra eu
fjern istid. Ejeldgrunden under disse masser er, ialfald over store
strækninger, skifer, som paa mange steder stikker frem i dagen; i den
østlige del af Jæderen tnrde dog grundfjeldet og i den sydligste
maaske noriten eller gabbroen danne underlaget. Om afleiningernes
mægtighed erholdt man kundskab ved de i 1875—76 anstillede boringer
efter kul, idet der ved borehullet paa Grødeland i Haa forekom
følgende lag: Øverst merge’.ler med stene, 3 m. mægtigt, derunder
grus og sand 44 m., derunder sand 31 m. og endelig mergeller med
større og mindre stene, 42 m., tilsammen 120 m. Morænerygge af
sand, aur og blokke paatræffes ikke sjelden, saaledes f. eks. i
Haa og Time herreder. Ler, tildels mergelholdig, optræder
flere-steds og har givet anledning til teglverksdrift, fremfor alt ved
Sandnes, hvor der i en vid omkreds rundt Gandefjordens bund findes
mægtige mergellag. Uren lerjord forekommer i Varhaug og lerblandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
