Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturlig beskaffenhed. 41
udenfor, som f. eks. Erica cinerea, Janens squarrosus, Digitalis
pur purea, Hypericum pulchricm, Centaurea nigra, Polystichum
Oreopteris m. fl. Den sydlige del af amtets kystlinje falder inden
Dalenes gabbrofelt, hvis graa fjeldknanser og myrlændte smaadale
udmerker sig ved en overmaade fattig vegetation. Derimod er
Jæderen ikke blot amtets mest karakteristiske trakt, men overhovedet
en af Norges i botanisk henseende interessanteste egne. Vistnok
frembyder de udbredte lyngmarker, der er saa eiendommelige for
dette distrikt, en temmelig ensformig plantevekst af klokkelyng
(Erica tetralixj, røslyng (Catilina vulgaris) og vellugtende pors
(3lyrica Gale), men paa spredte steder linder man dog i denne
trakt et stort antal arter, som enten aldeles ikke tindes andetsteds i
landet, som t’, eks. Serrahda tinctoria, Heleocharis multicaulis,
liumex microcarpus, CorydaUs clavicidata, Triticum laxum, eller
som idetmindste kun sjelden forekommer udenfor denne egn. Selv de
tilsyneladende saa golde sandflader i havets umiddelbare nærhed bærer
en efter forholdene enestaaende rig flora, tildels af planter, der,
saaledes som Psamma arenaria, Carex arenaria, Triticum junceum
m. fl., tjener til med sine sammenvævede rodstokke at binde den løse.
let bevægelige flyvesand. Et eiendommeligt forhold, som dog er
endnu mere fremtrædende paa kysten nordenfor, nemlig at flere af
de egte fjeldplanter stiger ned ligeiudtil havets niveau, begynder
allerede at vise sig paa Jæderen; man finder saaledes her ikke
sjelden Saxifraga aizoides, Saussurea alpina, Bartsia alpina,
Peri-stylis viridis m. fl. — I amtets indre dele er floraen langt fattigere
paa former, selv 0111 plantedækket paa sine steder kan være ganske
frodigt. Medens saaledes Jæderen af karplanter kan opvise et antal
af over 700 arter, vil man i herrederne indenfor neppe finde meget
over 400. Kystplanterne ophører, uden at et tilsvarende antal nye
træder i deres sted, og laudskabet har med sine lyngmoer, myre,
talrige vande og nøgne eller af lav dækkede fjelde et høifjeldsagtigt
udseende uden at besidde høifjeldets planteverden. Virkelige
liøi-fjeldspartier med udpræget alpeflora optræder dog ogsaa i amtets
nordlige og østlige del, saaledes navnlig i Lysefjordens og Suledalens
omgivelser. Floraen paa disse steder frembyder dog kun faa
karakteristiske træk, da den idethele viser de samme arter, som findes
overalt paa fjeldene i det sydlige Norge. — Hvad de lavere
plantegrupper, mosser, lavarter, alger og sop, angaar, har vestkysten ogsaa
af disse sine særegne former. Deres udbredelse inden amtet er dog
tor manges vedkommende endnu kun ufuldstændig kjendt. Den
især paa Jæderen, men ogsaa paa de ytre øer efter storme i uhyre
masser opkastede tang (havtare, tongletare) har økonomisk betydning,
idet den i stor udstrækning anvendes som gjødning.
D,yx*eliv. Paa nordsiden af Bokntjorden har hjorten sin
regulære sydgrænse i landet, og den forekommer her som en spredt,
men faatallig stand i forskjellige herreder, saasom Tysvær, Skjold
og Vikedal; omstreifende individer forvilder sig ogsaa undertiden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
