Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
XI. Stavanger amt.
som østlig, sydøstlig eller sydlig, i sommerlialvaaret derimod med
landet tilvenstre og noget ind mod land, det vil sige fra N, NV og
V. Dette hidrører derfra, at lufttrykket som regel om vinteren er
høiest inde i landet, om sommeren derimod over havet. Heftige storme
er i vintermaanederue ikke sjeldne, og de raser med en betydelig magt
over det aabne, skovløse land. I det indre af amtet er som oftest
baade vindens styrke mindre end ude ved havet og dens retning
tillige mere uregelmæssig. ■— Den aarlige regnhøide er ifølge
ovenstaaende tabel ca. 1100 mm., altsaa omtrent midt imellem Kristiania
(674 mm.) og Bergen (1724 mm.). Den mindste regnmængde falder
om vaaren og paa forsommeren; i juni maaned, da regnet
ialmin-deliglied overalt savnes mest, er nedbøren gjennemsnitlig mindre paa
Stavangerkanten end i Kristiania. Til gjengjæld er fugtigheden
saameget overflødigere i kornmodningens og høstarbejdernes tid.
Ikkedestomindre er i regelen hverken det ene eller det andet til synderlig
skade for aarsveksten. Den fra havet staaende fugtighed gjør, at
man ikke synderlig behøver at frygte tørre soinmere, og om høsten
er regnet næsten altid ledsaget af vind, saa at det ikke ofte
indtræffer, at høet tager skade, eller at kornet gror under bjergningen.
1 det hele er disse bygder blandt de mest aarvisse i landet, og navnlig
er det et gammelt ord, at »paa Jæderen er der aldrig uaar«.
Tordenveir, der her som andetsteds er hyppigst om sommeren, indtræffer
imidlertid ogsaa, omend forholdsvis sjelden, i vintermaanederne.
Vekstliv- Stavanger amt gjør vistnok i regelen paa
den reisende indtrykket af at have en baade paa arter og individer
fattig vegetation. I enkelte trakter er nu dette ogsaa virkelig
tilfældet, men for en stor del beior udentvivl liint indtryk paa, at
distriktet for betydelige strækningers vedkommende ikke blot mangler
skov, men endog er i den grad blottet for trævegetation, at man kan
reise milevis uden at se andet end brune lyngmarker eller nøgne
graa heier. Navnlig gjælder dette Jæderen og de ytre øer, som
Karmøen, Boknøerne, Kvitingsøerne, Mosterøen m. fl. Men ogsaa de
indre, fra havet mere fjernede egne er i saa henseende yderst
tarvelig udstyrede, og selv Suledal kan neppe uden meget beskedne, efter
vestlandske forhold afpassede, fordringer kaldes en skovbygd. Hvad
der findes af skov, bestaar hovedsagelig af løvtrær, navnlig birk,
dernæst or, men forøvrigt træffer man inden amtets grænser
saagodtsom alle i landet vildtvoksende løvtræsorter, alene med undtagelse
af bøg. Egen har tidligere været adskillig mere udbredt end nu, og
det er ikke noget særdeles langt tidsrum, siden der i flere af amtets
herreder fandtes endog smukke egeskove. B’arskoven er mere spredt,
og specielt findes granen kun ganske enkeltvis og paa faa steder.
— I henseende til plantevekst overhovedet tilhører amtets k_yst den
sydlige del af den saakaldte ; ilexregion«, et belte af landets syd- og
vestkyst, der har faaet sin benævnelse efter det der optrædende
eviggrønne løvtræ, I lex Aqvifolium, og som derhos karakteriseres
ved tilstedeværelsen af inauge eiendommelige arter, der ikke findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
