Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
XI. Stavanger amt.
fiskeribedriften ifølge ovenstaaende forholdstal skulde spille en mindre
rolle i Stavanger amt end i riget overhovedet. For det første maa
det imidlertid erindres, at hine opgaver refererer sig til et tidspunkt,
da amtets vigtigste fiske, vaarsildfisket, var at regne for ganske
ophørt, og dertil kommer, at omend fiskeri i dette amt drives af mange
mennesker, er det dog faa, som har det til hovederhverv, og hvad
specielt vaarsildfisket angaar, er det ikke tvilsomt, at det overveiende
antal personer, som deri deltager, under folketællingerne lader sig
opføre under andre næringsklasser, som gaardbrugere, husmænd,
in-derster, hjemmeværende sønner o. desl.
Jordbruget, d. e. agerbrug og fædrift, er af alle
amtets næringsveie den, der sysselsætter de fleste hænder og skaffer det
væsentligste bidrag til befolkningens ernæring. Dog yder det ikke
paa langt nær, hvad det kunde yde. Vistnok er der store dele af
amtet, hvor de naturlige forholde ikke kan siges at være gunstige
for et rationelt drevet landbrug, men selv de egne, der i saa
henseende maa kaldes vel udrustede, staar idethele betydelig tilbage for
østlandets mere fremskredne jordbrugsdistrikter. Befolkningens seige
vedhængen ved fortidens brugsmaader og stel har i dette amt,
ligesom paa vestlandet overhovedet, været saa meget vanskeligere at
bryde, som fiskeribedriften netop i flere af de bedste bygder har
trukket al interesse og omtanke bort fra jordbruget, der nærmest
alene er bleven betragtet som en binæring til fortjenesten paa søen.
Imidlertid har amtets jordbrugsnæring i den sidste menneskealder og
navnlig i de seneste 15—20 aar gjort særdeles betydelige fremskridt,
der her som andetsteds viser sig i udvidelse af det dyrkede areal, i
en fuldkomnere bearbeidning af jorden og en rigeligere anvendelse
af hjælpegjødningsstoffe, i en forøget dyrkning af kunstig eng og
udvidet græsfrøsaauing, i almindeligere og hyppigere sædveksling, i
anskaffelsen af hensigtsmæssigere redskaber og endelig ikke mindst
i et mere tidsmæssigt kreaturstel. Størst har fremgangen været
paa Jæderen, der med sine store vidder af god dyrkningsjord, sin
rige adgang til tanggjødning og sine betydelige leier af mergel og
skjælsand ogsaa har de bedste naturlige betingelser for et videre
drevet jordbrug. Ogsaa paa enkelte af de ytre øer, som Karmøen,
Rennesøen og Finnøen, der ligeledes har en frugtbar og for det forøgede
arbeide taknemmelig jordbund, har landbruget taget et kraftigt
opsving, navnlig efter vaarsildfiskets ophør. . Mindre gunstige er de
vilkaar, hvorunder landmanden arbeider baade i Dalene og paa
Ry fylke s fastland; men ogsaa i disse egne har man, særlig ved
ny-brudsarbeide og en fuldkomnere afgrøftning af den vandsyge mark.
søgt at forøge jordens produktivitet. Overalt staar dog særdeles
meget tilbage at udrette, og specielt maa et ordnet sædskifte endnu
siges at være en undtagelse, selv paa Jæderen. — Det hele areal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
