Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
39
deri amtet er taget i jordbrugets besiddelse som
ind-mark, udgjorde ifølge de i anledning af matrikulens revision
anstillede undersøgelser, altsaa omkring midten af sekstiaarene, omtrent
48,000 ha. eller 5,2 pct. af amtets hele flade. Dette efter vort
lands forhold høie procenttal, der som amtsgjennemsnit alene
overtræffes i Smaalenene, Akershus samt Jarlsberg og Larvik (men der
rigtignok med det 3—5 dobbelte), skyldes imidlertid udelukkende
den naturlige eng, som har en større udstrækning end i noget andet
amt (ialt ca. 33,000 ha. eller 3,6 pct. af arealet). Derimod havde
dell dyrkede jord alene et areal af henimod 15,000 lia. eller 1,6
pct. af det samlede fladeindhold, hvilket staar tilbage for det for
rigets samtlige bygder underet beregnede forholdstal (2,o pct.).
Navnlig gjælder dette de af vidtstrakte fjeldmarker og heie opfyldte
distrikter i Dalene og det indre Ryfylke, hvor henholdsvis kun l,o
og 0,4 pct. af arealet er bragt under plog; men heller ikke det ytre
Ryfylke (indbefattet øerne) hæver sig i saa henseende synderlig over
det gjennemsnitlige forhold, og selv Jæderen med sine 8,8 pct. af
arealet i dyrket stand taaler ingen sammenligning med østlandets
mere fremskredne agerbrugsdistrikter. Det er den gamle
jordbrugs-maade, som kommer tilsyne i disse tal; tlii dens hovedtræk var
stadig at holde den dyrkede jord i ager uden kunstig eng. Men netop
i denne henseende har de sidste 20 aar medført store forandringer,
og der er ingen tvil om, at forholdet mellem den dyrkede jord og
den naturlige eng nu er temmelig forskjelligt fra, livad det var paa
matrikuleringsarbeidernes tid. — Antallet af jordbrug er
omkring 1865 opgivet til ca. 8000, saaledes at der altsaa paa hvert
brug gjennemsnitlig falder 6 ha. indmark. Dette er vistnok noget
mindre end middeltallet for det liele land (6,8 ha.), men dog
betydelig høiere end gjennemsnittet for naboamterne, af hvilke Søndre
Bergenhus alene havde 4,4 og Lister og Mandal endog kun 2,i ha.
indmark pr. brug. De jevnt største brug forekommer paa Jæderen,
navnlig i Time, Haa og Klep; ogsaa i nordre Ryfylke er gaardene
gjennemsnitlig forholdsvis store (7 ha.), medens Dalene med 3 ha.
indmark pr. brug nærmer sig sterkt til forholdet i Lister og
Mandals amt. Af egentlig større eiendomme har amtet meget faa. —
Den samlede grundværdi i landdistriktet er af
hovedskylddelings-kommissionen i 1884 bleven ansat til kr. 40,532,000 eller 4,66 pct.
af rigets, hvorefter den nye matrikulskyld for amtet er udregnet til
23,280 mark, hvoraf 11,105 mark falder paa Jæderen og Dalenes
og 12,175 mark paa Ryfylke fogderi. Da amtets nye matrikul ialt
omfatter 10,292 brug (løbenummere). falder der paa hvert brug en
gjennemsnitlig skyld af mk. 2,26; i det sydlige fogderi er den noget
mindre, nemlig mk. 2,13, i det nordlige lidt større, nemlig nik. 2,35.
Efter den ureviderede matrikul havde amtet ved udgangen af 1880
en skyld af 13,635 daler eller 5,69 pct. af det hele riges skyld.
Skylddalerens gjennemsnitsværdi er efter de uden paahefte
af føderaad stedfundne salg beregnet saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
