Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
47
82, gjennemsnitlig i amtet kr. 97, hvilket temmelig nær svarer til
det for rigets bygder overhovedet gjældende forhold (kr. 99) —
Antallet af heste var i Ryfylke 76 og i Jæderen og Dalene 150
pr. 1000 indb. mod 100 heste pr. 1000 indb. i rigets landdistrikter
overhovedet. Dette store hestehold i det sydlige fogderi har for en
del sin grund i hesteavlen, som navnlig stedse har været drevet i
temmelig betydelig udstrækning i de jæderske bygder, hvorfra hvert
aar et ikke lidet antal ungheste i alderen ’/2—l1/2 aar sælges til
østligere egne. For Jæderens vedkommende kommer hertil det
forholdsvis betydelige, paa jevnt smaa eiendomme fordelte agerbrug.
Dyrene, som tilhører fjordraeen, blev i gamle dage yderst slet
behandlede; paa Jæderen og øerne maatte de endog om vinteren selv
søge sin føde ude paa lyngmarkerne eller de allerede af faarene
afgnavede enge. Nu ydes der hesten mere pleie, og den er derfor ogsaa
efterhaanden tiltaget i størrelse og arbeidskraft. Af storfæ holdtes i amtets
landdistrikt 54,791 eller 673 for hvert tusinde indb., hvilket omtrent
svarer til det for rigets bygder gjennemsnitlige forhold (682). Det
forholdsvis største kohold fandtes i de indre bygder i Dalene, navnlig
i Lund, Heskestad, Bjerkreim og Gjesdal, som havde mellem 1002 og
1134 storfæ pr. 1000 indb.; dernæst kom enkelte af de indre byg
der i Ryfylke, fornemmelig Suledal (908), Aardal (878) og Saude (863),
hvorimod Karinøens tre herreder, Skudenes (374), Avaldsnes (40,’i)
og Torvestad (497), havde det forholdsvis mindste antal storfæ. I
Ryfylke og Dalene tilhører kvæget sandsynligvis paa faa
undtagelser nær den for disse distrikter oprindelige race, medens man paa
Jæderen finder en blanding af mange forskjellige kvægslag ikke blot
af norsk, men ogsaa af fremmed oprindelse; specielt har krydsning
med mere eller mindre ublandet afkom af ayrshirekjør i den senere
tid ikke været ualmindelig. Kvægets røgt og pleie, der i gamle
dage var yderst slet, har i de sidste 20 aar gjort særdeles
betydelige fremskridt overalt i amtet, og skjønt distriktets samlede antal
storfæ i tidsrummet efter 1865 er blevet ikke ubetydelig
indskrænket, kan der ikke være nogen tvivl om, at afkastuingen er adskillig
forøget. Navnlig gjælder dette Jæderen, medens fremgangen er
mindst i de bygder, hvor opdrætning af kvæg tilsalgs indtager en
mere fremtrædende plads, f. eks. de sydøstlige herreder i Dalene
og de nordvestlige bygder paa Ryfylkes fastland. I denne
forbindelse kan nævnes, at meierivæsenet i de sidste aar har havt stor
fremgang i distriktet. For tiden (1887) findes ialt 8 meierier, nemlig
i Stavanger, Sandnes, Skudeneshavn og Haugesund samt Nærbø, Time,
Klep og Visnes, hvilke tilsammen omsætter ca. 29/io mill. liter melk
aarlig. I intet andet amt har faareavlen den betydning som i
Stavanger. Antallet af faar er for landdistriktet i 1875 opgivet til
206,875, hvilket giver 2540 faar pr. 1000 indb. og 3,7 pr. storfæ.
medens gjennemsnitsforholdet for rigets samtlige bygder kun var
1137 faar pr. 1000 indb. og 1,7 pr. storfæ. Af amtets forskjellige
dele har Dalene det forholdsvis største faarehold, nemlig 3014 pr.
1000 indb., derefter Ryfylke med 2591 og tilsidst Jæderen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
