Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
XI. Stavanger amt.
2260. De mest fremtrædende herreder er Gjesdal, Bjerkreim og
Aar-dal, dernæst Helleland, Time, Hjelmeland, Fister og Sjernerø.
Grunden til denne store faarebestand er vistnok for en væsentlig del
at søge i det milde vinterklima, som idetmindste over store dele af
amtet tillader dyrene at søge sin næring ude en længere tid af aaret
end paa andre steder. Men denne fordel har været hensynsløst
udnyttet til at anlægge overdrevne besætninger, som man omtrent
ganske har overladt til sig selv den hele vinter. Følgen har man seet
i den store ødelæggelse, som skabsyge, vattersot og andre sygdomme
har anrettet i de af hunger afkræftede faareflokke. og som for
skab-sygens vedkommende i sin tid gik saa vidt, at det ved lov af 15
sept. 1851 blev meddelt autoriteterne bemyndigelse til at træffe
ekstraordinære forholdsregler til sygdommens stansning. Enkelte bygder,
navnlig Gjesdal og Kvitingsøerne, har dog altid udmerket sig ved
sit gode faarestel, ligesom ogsaa idethele forholdet har været bedre
i de indre bygder end ude ved kj’sten. I den senere tid, navnlig i
de sidste 15—20 aar, er det bleven mere almindeligt at vise ogsaa
smaafæet noget større omhu, men stellet lader dog fleresteds endnu
adskilligt tilbage at ønske. Dels paa grund af sommerhavnenes
utilstrækkelighed, dels ogsaa fordi beitningen paa de lavtliggende
græsgang? har været anseet skadelig, har det i de sidste 50 aar været
sedvanligt om sommeren at sende faarene i »heiebeitec. Det
sydlige fogderi benytter hertil de dels i Stavanger, dels i Lister og
Mandals og Nedenes amter liggende fjeldstrækninger mellem
Bjerk-reiras og Fossans bygder paa den ene side og Siredalen og
Sætersdalen paa den anden ; fra Ry fylkes øer drives faarene i regelen til
Aardal eller Saude, tildels ogsaa til Sand, Vikedal eller Etne. Paa
grund af den tiltagende faaremængde er imidlertid disse beiter
stadig gaaede tilbage. Amtets faarerace er neppe den i landet
oprindelige, men har vistnok allerede fra ældre tider været
gjenuemkryd-set af fremmed blod, skotsk, engelsk og portugisisk; det korthalede
faar er idetmindste nu aldrig at se. Efterat der i 1862 blev
oprettet en stamhjord af cheviotfaar paa Utstein kloster, har afkom
af denne race fundet megen udbredelse. Antallet af gjeder var ved
sidste tælling i det sydlige fogderi 143, i det nordlige 248 og i
amtet overhovedet 204 pr. 1000 indb., hvilket som gjennemsnit ei noget
flere end i Søndre Bergenhus, men færre end i de øvrige distrikter
vesten- og nordenfjelds. De holdes navnlig i de bygder, som støder
til amtets østgrænse, altsaa Lund, Heskestad, Bjerkreim, Fossan,
Aardal, Hjelmeland og Suledal, tildels ogsaa i Vikedal og Skjold:
derimod mangler de saavel paa Jæderen som paa øerne. Som
andetsteds i landet blev gjedeholdet sterkt reduceret i tiaaret 1865—75.
Denne indskrænkning er vistnok ogsaa bleven fortsat efter 1875,
maaske med undtagelse af de allersidste aar, da den mening synes
at have fundet adskillig udbredelse, at dette husdyr dog gjør større
nytte end skade. Svineholdet er meget mindre end almindeligt i
landets bygder (43 pr. 1000 indb. mod 66). Forbruget af flesk er
ubetydeligt, og paa avl til salg lægges der ingen vind. Derimod er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
