Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
XI. Stavanger amt.
og som, under hensigtsmæssig behandling, udentvil endnu i en lang
fremtid vil kunne være tilstrækkelige for behovet, saameget mere som
torvens gjenvekst i det fugtige kystklima neppe ganske kan sættes
ud af betragtning. Navnlig har Jæderen særdeles betydelige
torv-myrstrækninger, blandt hvilke især kan nævnes den over 50 km2
store slette paa vestsiden af Synesvarden i Haa samt
grænsetrak-terne mellem Haaland og Høiland (Gimremyren). Ogsaa i den
nordvestlige del af Ryfylkes fastland findes en mængde torvmyr. Paa
adskillige steder er dog myrerne formedelst den hensynsløse drift
allerede sterkt medtagne, og paa Karmøen er de allerede tildels
ganske udskaarne for stiktorv, saa at man har maattet begynde at
tilgodegjøre det fra gammel tid tilbageliggende affald.
Fiskerierne har altid spillet en vigtig rolle blandt
amtets indtægtskilder og er endnu efter vaarsildfiskets tilbagegang en
næringsvei af stor betydning. Alene bruttoudbyttet af de i
distriktet faldende større fiskerier er efter de paa liskepladsene betalte
priser gjennemsnitlig for de sidste 5 aar beregnet til følgende
værdier: vaarsild kr. 458,000, makrel kr. 190,000, hummer kr. 122,000,
brisling kr. 30,000, sommersild kr. 5000, vaartorsk kr. 4000, sei.
lange etc. kr. 19,000, laks og søørret kr. 56,000 *), tilsammeu en
aarlig bruttoværdi af omtrent kr. 884,000, hvilket giver amtet plads
som det 5 te i rækken blandt de 16 af landets amter, inden hvis
grænser saltvandsfiskerier overhovedet finder sted. Dertil kommer
imidlertid, for det første, at fiskerierne foruden det direkte udbytte
ogsaa indirekte giver anledning til megen virksomhed og
arbeidsfortjeneste, dernæst, at amtets befolkning i de tvende sidste
decennier i stor udstrækning ogsaa har deltaget i fiskerier udenfor amtet.
Vaarsildfisket, der endnu fremdeles indtager den første rang,
har, saavidt det kan skjønnes, altid været periodisk, uden at det nu
længer er muligt at faa rede paa dets drift i de ældste tider.
Sikkert er, at man fra slutningen af det 17de aarhundrede har havt to
perioder, nemlig fra 1698 til 1784 eller 1787 og fra 1808 til 1870.
Ogsaa efter det sidstnævnte aar, navnlig fra 1876 af, har vaarsilden
jevnlig indfundet sig ved amtets kyster, omend i ringe mængde
sammenlignet med tidligere, og tildels under noget andre forhold.
Hovedfisket, der falder i januar, februar og tildels i marts maaned,
er i Stavanger amt i regelen foregaaet nordenfor Jæderen. Til sine
tider har dog silden havt en mere sydlig gang, og navnlig blev den
i 1774—1786 og 1826—1840 fanget i betydelig mængde paa kysten
af Egersund og Sogndal herreder. Strøget rundt Karmøen med
tilliggende øgrupper, Éæøen og navnlig Røvær; samt kysten fra
Haugesund nordover langs Sletten, tildels ogsaa Kvitingsøerne samt
fastlaudets kyst sydover til Tananger og Rott har derimod fra umindelige
*) Heri er dog ikke medregnet udbyttet af endel lakseelve, hvori der i
de par sidste, forøvrigt gunstige aar er fisket for tilsammen ca.
kr. 11,000 (jfr. noten side 61).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
