Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
53.
mæssig, af møbler, hjul, rokke, sneller, træsko m. m., hvortil der
liiedgaar ikke ubetydeligt af løvtrævirke. Træmaterialernes fremførsel
fra skovene er i regelen ikke lang, men ofte besværlig, og de
værdifuldere sortimenter maa, for ikke at beskadiges, tildels fires ned
over de bratte fjeldsider fra den ene afsats til den anden. Af
amtets vasdrag er Suledalslaagen det eneste, som kan benyttes til
flød-ning; enkelte andre, som f. eks. Storelven i Sande og Tengselven i
Bjerkreim, har været forsøgte, men vist sig ubrugbare. — Amtets
skove eies næsten uden undtagelse af de gaarde, som de oprindelig
har tilligget. Almindinger findes ikke, ligesaalidt som der
eksisterer anden statsskov end den, der er indvundet ved beplantning af
nøgen mark paa indkjøbt grund. Derimod eier oplysningsvæsenets
fond enkelte embedsgaardsskove, af hvilke dog alene den. der tilhører
.Jelse prestegaard, er af nogen betydeligere værdi.
En gren af skovpleien, som i Stavanger amt er naaet længere
frem end i nogen anden landsdel, er skovplantningen.
Begyndelsen med rationelle skovanlæg fandt sted i tiaaret 1860—70 paa
det skovløse Jæderen, hvor det offentlige forstvæsen begyndte sin
virksomhed vaaren 1864, og hvor det i 1868 anlagde landets første
større planteskole for skovtrær ved Sandnes i Høiland. Dette
anlæg, hvorom nærmere under vedkommende herredsbeskrivelse. har
havt en betydelig indflydelse paa plantningsvæsenets udvikling ikke
alene i Stavanger amt, men over det hele land. I begge amtets
fogderier, men især i det sydlige, 02" inden dette igjen fornemmelig
] aa Jæderen, er der efterhaanden opstaaet mange, om end fordetmeste
smaa, skovplantninger, næsten alle med offentlig understøttelse,
ligesom tre skov- og træplantningsselskaber, Jæderens, Egersunds og
Haugesunds, hvoraf de:. første er det ulige betydeligste, ogsaa virker
nied offentligt bidrag. De største udplantninger drives dog af
forstvæsenet selv, hovedsagelig paa dets felter i Høiland herred og
tildels paa prestegaarde i Ryfylke. Af trær opelskede i forstvæsenets
planteskoler i Høiland (Sandnes og Myglebostad) udplantedes vaaren
1886 i Stavanger amt- omtrent 400,000, hvoraf noget over 3/i i
forstvæsenets egne anlæg. Hertil kommer ca. 20,000 planter, der
var opelskede udenfor de nævnte planteskoler. Den aarlige
udplantning i amtet er saaledes forholdsvis anselig og flerdobbelt større end
i noget andet amt. Hvad der endnu lægger væsentlige hindringer i
veien for en kraftigere udvikling af den private skovplantning, er
ikke saameget omkostningerne ved selve arbeidet, hvilke efterhaanden
er bragte betydelig ned, som det store faarehold og den ringe
beskyttelse, som den for tiden gjældende lov om jords fredning yder
de unge skovanlæg mod ødelæggelse af dette husdyr. De til
plantning hyppigst anvendte træsorter har været almindelig furu, buskfuru,
forskjellige slags gran samt lærketræ: løvtrær er lidet anvendelige
paa de magre lyngheier.
Mangelen paa skov erstattes tildels, som foran antydet, af
torv-ni y rerne, som vistnok allerede i flere hundrede aar over store dele
af amtet har afgivet det eneste eller ialfald hovedsagelige brændsel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
