Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
61.
siden vist sig meget ustadigt og er ikke blevet af nogen betydning
førend i det allersidste aar (1887), da det i søndre vaarsilddistrikt
antages at have givet et udbytte af henved 2 mill. stkr. skrei.
Fangsten faldt i februar og marts maaneder, altsaa samtidig med
vaarsildfisket, og det hedder i opsynsehefens beretning, at den ene
efter den anden ombyttede sildegarnene med torskelinerne, og at
sildefisket i den sidste halvdel af marts endog dreves alene som
bisyssel og væsentlig for at skaffe agn til skreien.
Siden vaarsildfisket ophørte, har amtet fremdeles aarlig havt
ekspeditioner for fiskeopkjøb saavel til Lofoten som til loddefisker
i Finmarken Deltagelsen i disse fiskerier har dog i de senere
aar været i tilbagegang. I 1881 gik der til førstnævnte sted 32
fartøier dr. 20,400 tdr. og til det sidstnævnte 8 fartøier dr. 453 tdr.
I 1885 var antallet gaaet ned til henholdsvis 11 fartøier dr. 9050
tdr. (Lofoten) og 1 fartøi dr. 87 tdr. (Finmarken).
Fangsten af kveite, lange, brosme og sei er for enkelte
distrikter, f. eks. Rennesø og herrederne paa Karmøen, ikke uden
betydning, men dog i det væsentlige indskrænket til vedkommende
bygders eget behov og forsyning af de nærmeste byer. Et
eiendommeligt fiske er det, som foregaar efter mort, hvorved forstaaes
seiens et - ä toaarige yngel. Det falder hovedsagelig for Haaland,
Kvitingsø, Rennesø, Sjernerø samt i Gandefjorden og drives i
september og oktober med en slags stor hov (glip), senere, fra november
til henimod jul, med smaanøter. Udbyttet, der i gode aaringer kau
gaa op til 20 ii 25 hl. pr. baad, nedsaltes og finder navnlig
afsætning udover Jæderen.
Laks fiskes rundt omkring i amtet, og navnlig er de smaa
lakselve paa Jæderen. Ogne- og Haaelven samt Figgja, i forhold til
sin størrelse meget fiskerige. I Ryfylke er Suledalselven den
vigtigste. Overalt er dog fangsten nu af liden betydning mod, hvad
den har været i fortiden, hvilket maa antages at være en følge af
hensynsløst fiskeri, der nu i en aarrække især har været drevet
med kilenot. I den sidste tid er dog forskjellige vigtige
fredningsbestemmelser vedtagne; navnlig er ved resi. 21 okt. 1881 brugen
saavel af kilenot i seen som af garn, not og lign. i elvene forbudt
over det hele amt i 3 døgn hver uge, nemlig fra fredag aften kl.
6 til mandag aften samme klokkeslet. Saavidt det kan skjønnes,
har disse forhuldsregler allerede havt god virkning. Det samlede
udbytte af fisket i søen samt i Haaelven, Figgja, Suledals- og
Saude-elven*) er for de 6 aar fra 1880 til 1885 opgivet til henholdsvis
45,774, 52,495, 32,362, 56,453, 55,681 og 82,985 kg.,
gjennemsnitlig 54,292 kg., hvoraf 39,812 kg. falder paa det sydlige og
*) For 6 andre elve (Kgersunds-, Tengs-, Ogne-, Dirdals-, Frafjord- og
Aardalselven) er det samlede fiske i aarene 1884 og 85 opgivet til
gjennemsnitlig 6836 kg., og i Sogndalselven opgives tisket i 1885 og
1886 til gjennemsnitlig 3688 kg. Amtets øvrige lakselve er af
forsvindende betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
