Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
XI. Stavanger amt.
14,480 kg. paa det nordlige fogderi. Noget over 2/3 heraf er taget
i seen med kilenot og lakseverp. Blandt amtets lakselve er en af
de betydeligere, nemlig Suledalselven, i 1884 i sin helhed bleven
bortleiet for en længere aarrække til engelske sportsfiskere. Den
samlede eksport fra amtets byer udgjorde: 1881 16,760 kg., 1882
31,880 kg., 1883 62.500 kg., 1884 36,490 kg., 1S85 100,890 kg.
og 1886 64,920 kg.
Af østers har der tidligere været rige banker, navnlig i
Hafs-fjord, Høgsfjord. Strand, Finnø, Sjernerø, Pister, Rennesø og Tysvær.
Her toges hundreder af tønder, hvoraf en stor del gik med
silde-fartøierne til Østersøen, navnlig til de russiske havne. Nu er disse
banker for adskillige aar siden udtømte, væsentlig ved rovfiske, og
hvad der for tiden opfiskes, er en ren ubetydelighed. Imidlertid
eider i de sidste aar vakt adskillig interesse for kunstig østersavl, og
Stavanger østerskompagni«, som først gjorde forsøg hermed, har i
aarene 1879-—87 fra sit bassin Ostravigtjernet ved Rægefjord
udplantet 2l/s mill. ungøsters paa de fordum rige banker ved Idsal i
Strand. Fuldvoksne østers fra dette selskab er allerede komne i
handelen. Flere andre firmaer er dannede med samme formaal, og
da desuden mange grundeiere har begyndt at frede sine banker, vil
rimeligvis astersfisket snart faa større betydning.
Ferskvandsfisket er, med undtagelse af laksefisket, af
forholdsvis ringe betydning, skjønt adskillige af de mange vande i
amtets indre dele er ret fiskerige. Fiskearterne er ørret, rør og aal
samt i enkelte vanue paa Jæderen tillige sik. 1 flere af de smaa
elve i sidstnævnte del af amtet, f. eks. .Haaelven og Figgja, findes
perlemuslinger, men fisket efter disse, hvilket engang var et regale,
har været drevet paa en hensynsløs og ødelæggende maade.
Bergverksdrift og- stenbrydning-.
Bergverksdrift har, naar man bortser fra et kortvarigt forsøg i forrige
aarhundrede, i dette amt ikke fundet sted før begyndelsen af
seksti-aarene, men har siden spillet en ikke saa liden rolle. For de 5 aar
1881 — 85 er saaledes den aarlige bruttoværdi af amtets grube- og
hyttedrift anslaaet til gjennemsnitlig henholdsvis kr. 1,231,000 og
kr. 368.000 eller tilsammen ca. kr. 1,600,000, hvilket er over 1/t,
af hele rigets samlede produktionsværdi og mere end noget andet
enkelt amt, undtagen Buskerud, kan opvise. Dette skyldes dog næsten
udelukkende Visnes (Vigsnes) kobberverk i Avaldsnes, som
nu i en række af aar har været landets største bergverksanlæg.
Verkets hovedgrube, der opdagedes i 1865 og kun ligger et par
hundrede meter fra Visnes havn, hvor de største dampskibe uden
vanskelighed kan lægge lige til kaien, fører kobberholdig svovlkis i en
stok-l’ormet masse, hvis mægtighed undertiden har været op imod 20 m.,
og som har en længde i felt af indtil 80 m. Gjennemsnitlig antages
kisen at holde 3—4 % kobber og 40 % svovl; der findes dog
ogsaa paltier med adskillig rigere kobbergehalt. Kobberertsen
ledsages af sinkblende. Den aarlige malmproduktion, der i 1866—70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
