Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
XI. Stavanger amt.
virksomhed, og en liden jernbane blev endog anlagt for at
transportere malmen fra gruberne ned til Ræge fjord, hvorfra den udførtes
til England. I 1870 arbeidedes med omtrent 150 mand, og det
udbrudte malmkvantum gik s. a. op til ca. 16,000 ton. Fra 1876 blev
imidlertid den liele drift indstillet, efterat der ialt var udvundet og
eksporteret omtrent 72,000 ton; senere er jernbanen oprevet og
kompagniets øvrige eiendele solgte til andet brug. I Egersund herred
ligger malmfeltet i gaardene Koldals, Hegdals og Kydlands udmarker,
nogle km. i 0 for ladestedet. Allerede i forrige aarhundrede havde
Moss jernverk flere gruber i denne trakt, hvilke ligeindtil den senere
tid er holdte under frist. Omkring 1860 begyndte et norsk
selskab at drive en række gruber i det samme felt, og efterat disse i
1865 var solgte til et engelsk interessentskab, er driften senere
bleven fortsat med vekslende arbeidsstyrke. En 6—7 kra. lang
hestejernbane hyggedes fra Koldal til udhavnen Skivoldsvig lidt søndenfor
Egersund ladested. Driften var paa sit høieste i 1872, da der blev
eksporteret 2732 ton. Senere er den bleven indskrænket, og i de
allersidste aar er intet udført. Ialt har disse gruber leveret omtrent
1 6,000 ton til eksport. Malmen saavel fra Egersund som fra
Sogndal holder omtrent 40 % jern og blev i England, hvorhen den
udførtes, i sin tid brugt i masovn som tilsats til anden slags malm. —
Endelig maa nævnes det i løbet, af en kort tid i forrige aarhundrede
drevne Enigheds kobberverk, der havde sine gruber dels i
Fossan, dels i Skjold (Yass sogn) og sin smeltehytte paa gaarden
Sæbø ved Hjelmelandsvaagen. Verket flk privilegium under 9 juli
1 764, og den første prøvesmeltning foretoges i 1767, men allerede
efter 8 å 10 aars forløb blev driften for bestandig indstillet. Senere
undersøgelser har godtgjort, at verkets kisanvisninger neppe var
drivværdige.
Af nyttige stenarter findes tagskifer, som tidligere har
været brudt paa forskjellige steder, navnlig i Hjelmeland, Fister,
Sjernerø og Rennesø: for tiden er dog neppe noget skiferbrud i drift.
Vegsten forekommer paa gaarden Ertenstein paa Rennesøen samt
under gaarden Grønhaug i nærlieden af Haugesund. Disse 2de brud
skal have leveret bygningssten til Stavanger domkirke, Utstein kloster
og Avaldsnes kirke. Paa Talgø i Sjernerø herred har man i de
sidste 2—3 aar brudt en slags marmor, der siges at være ganske
brugbar, omend ikke af fineste sort. Endelig maa det nævnes, at
der paa øen Hille i Strand, omtrent, 8 km. i NØ for Stavanger, for
et par aar siden blev fundet apatit.
F" ali i" i li i li cl il ss tr*i. Den fabrikdrift, som nu finder sted
i amtet, er af forholdsvis ny oprindelse. For 50 aar siden var ifølge
Kraft byernes industrianlæg indskrænket til en liden klædefabrik, et
brændevinsbrænderi samt 3 skibsverfter, alle i Stavanger, medens der
i landdistrikterne, bortseet fra et teglverk ved Sandnes og et lignende
i Time samt et lnøllebrug med brændevinsbrænderi ved Hillevaag, alene
fandtes endel ubetydelige vandsage i Ryfylkes skovegne samt nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
