Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
63.
gjennemsnitlig androg til 15,700 ton, har siden været i tiltagende
og udgjorde 1871—75 26,450 ton, 1876—80 28,950 ton og 1881
—85 42,800 ton. Paa grund af den betydelige produktion rykker
gruben meget hurtig mod dybet og er allerede naaet ned til over
500 m. Den største del af malmen forsendes til selskabets
smeltehytte i Belgien; den fattigere erts er dog inden eksporten bleven
undergivet en foreløbig smeltning, hvorved frembringes en skjærsten
med ca. 25 % eller en koncentrationssten med omtrent 42 % kobber,
og hvorved sinkhvidt og svovlblomst falder som biprodukt. I 1883
forsmeltedes saaledes ved verket omtrent 10,000 ton malm med et
mandskab af ca. 50 arbeidere, men i 1885 kun 5400 ton med et
arbeidsbelæg af omtrent 20 mand, og senere skal hyttedriften være
ganske nedlagt. Foruden smeltehytten, der havde Uere ovne,
kammere til udvinding af svovl o. s. v., findes der ved verket
storartede vaskehuse, hvor malmen adskilles fra det samme ledsagende
graaberg, endvidere maskinverksted, arbeiderboliger m. v. Store og
kraftige dampmaskiner er byggede ved grubernes dagaabninger til
heisning af erts og til pumpning af vand. Det hele ved verket
sysselsatte mandskab blev i 1884 opgivet til 17 betjente og 581
arbeidere, hvoraf 194 i gruben, 73 ved skeidningen, 85 ved
vask-ningen, 47 i reparationsverkstederne, 122 ved transport, losning og
lastning samt 60 ved hytten. Iberegnet hustruer, børn og tyende
havde dengang cmtrent 1850 personer sit udkomme ved verket.
I 1885 var arbeidsbelægget noget mindre, nemlig kun 490 mand.
Gruberne blev kort efter opdagelsen kjøbte af et belgisk
interessentskab, som imidlertid i 1881 overdrog dem til et nyt, ligeledes
væsentlig belgisk, firma, der skal raade over en opgiven aktiekapital
paa 16 mill. francs, fordelt paa 32,000 aktier. Kjøbesummen for
de her i landet værende anlæg var henimod 4 mill. kr. — Det
eneste bergverksanlæg, der foruden Visnes nu drives i amtet, er
en sinkgrube i gaarden Birkelands udmark i Saude herred. I
slutningen af 1881 blev her opskjærpet en gang af sinkblende,
hvorpaa regelmæssig drift anlagdes i 1882. Gangen har en mægtighed
fra l/2 til 3 m. og er fulgt i en længde af over 50 m. og over 30
in. paa dybet. I 1882—85 er der aarlig produceret omtrent 300
ton malm med en gehalt af 40—42 % sink. Arbeidsbelægget var
i 1885 19 mand. Da gruben ligger 11 km. fra søen, er der i
aarene 1883 og 1884 anlagt en kostbar vei gjennem den trange
dal, der fører op til stedet. — De eneste malmforekomster, hvorpaa
der i det sydlige fogderi har været ført bergverksdrift, er de
mægtige anvisninger af tit anj er nst en i Egersund og Sogndal.
I Sogndal forekommer ertsen paa et felt, der med en bredde af
5 km. strækker sig fra Sogndalsstranden og Rægefjord ca. 10 km. ind
i landet. Skjønt jernmalm var fundet paa flere steder i dette strøg
allerede for mere end 50 aar siden, vides dog ingen bergverksdrift
at have fundet sted, førend et engelsk selskab i 1863 begyndte at
drive de rige gruber i og omkring Blaafjeld, 8 km. øst for
Rægefjord. I løbet af nogle aar udfoldedes nu her en temmelig betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
