Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
67.
14,451 tons, samtlige hjemmehørende i byerne. Som man ser,
eidet navnlig i disse, at skibsrederiet har betydning, og især tog det
lier et overmaade sterkt opsving i begyndelsen af syttiaarene. Men
ogsaa for landdistrikterne er denne næringsvei af adskillig vigtighed,
og navnlig har Ryfylke fogderi et ikke lidet antal smaafartøier, der
tinder stadig sysselsættelse dels i den fragtfart af forskjellig art,
hvortil sildefiskerierne giver anledning, dels med at transportere
brændeved og andre trævarer fra de indre bygder til byerne og
Jæderen. I det sydlige fogderi er det fornemmelig Sogndal og Høiland
herreder, i det nordlige Jelse, Rennesø og Torvestad, i mindre grad
Strand, H jelmeland, Sand, Vikedal. Skjold og Avaldsnes, som skaffer
sig indtægt af saadan fart. Af større skibe eies derimod i
landdistriktet kun faa. i 1885 saaledes ialt ikke mere end 14 fartøier
over 50-tons. Heller ikke har partrederi nu her længere nogen
betydning. Under de gode skibsfartskonjunkturer i den förste halvdel
af syttiaarene var det rigtignok i flere bygder ikke ualmindeligt, at
bønder traadte ind i byernes rederiselskaber, og endnu er det vel en
og anden, der sidder igjen med de dengang erhvervede skibsparter,
men de fleste har vistnok i de senere aar med tab trukket, sig ud
af disse forhold. Byernes skibsrederi vil blive nærmere omhandlet i
de specielle bybeskrivelser. — Med hensyn til antallet af de ved
søfart sysselsatte personer oplyser folketællingsopgaverne for 1875,
at der dengang ialt fandtes i amtet 434 skibsførere, 242
jægteskippere og fragtemænd, 243 styrmænd og 2ISO matroser. Men disse
tal omfatter kun dem, der paa tællingsdagen opholdt sig inden
distriktet, derimod ikke de mange søfolk, som var fraværende paa reise.
At det virkelige antal, naar disse medregnes, maa være flerdobbelt
større, fremgaar ogsaa deraf, at bemandingen af amtets fartøier er
opgivet at udkræve i 1875 ca. 8300 og i 1885 ca. 8000 mand.
Endel af disse kan vel komme fra andre distrikter, men til
gjengjæld farer et stort antal søfolk fra amtet med skibe, som hører
hjemme enten i andre landsdele eller i udlandet. Tidligere var det
ganske almindeligt, at unge mænd, navnlig fra den sydlige del af
amtet, drog til Arendalskanten for at tage hyre; i de senere aar
har det været sedvanligere at søge over til England eller Amerika.
— En gren af sønæringen, som i den sidste menneskealder har tabt
meget af sin betydning, er lodseriet. som tidligere gav megen
anledning til fortjeneste, bl. a. fordi fartøier, der kom sydfra og var
bestemte for Bergen, i regelen søgte land under Karmøen for der
at tage lods. Nutildags hænder dette forholdsvis sjelden, hvortil
kommer, at ogsaa udvidelsen af den regelmæssige dampskibsfart har
gjort behovet for lodse mindre. I 1842 var der under de til amtet
hørende lodsoldermandskaber ialt ikke mindre end 382 lodsnnmmere;
ved udgangen af 1868 var antallet gaaet ned til 130, og for 1885
opgives kun 98 lodse, hvoraf 92 faste og 6 reservelodse.
I3ir»aei-ingfei’. Blandt disse maa først og fremst nævnes
haaudverk og husflid Haan d verksdriften er i regelen tilstræk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
