Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 XI. Stavanger amt.
kelig til at tilfredsstille behovet inden de enkelte bygder.
Derimod er det kun fra faa herreder, at noget nævneværdigt salg af
haandverksprodukter til andre distrikter finder sted. Blandt disse
kan nævnes Høiland, hvorfra der afhændes endel smedearbejde, samt
Gjesdal, der ligeledes har dygtige smede, som navnlig arbeider en
stor mængde ljaaer og tildels ogsaa hjul. Bødkerhaandverket drives
i temmelig stor udstrækning paa strandstedet Sand. tildels ogsaa i
Jelse, her dog væsentlig som husflid. Baadbygning finder sted i
adskillige herreder, men er overalt uden synderlig betydning; Fossan
er den eneste bygd, hvorfra det opgives, at der aarlig sælges endel
baade. En egen slags aabne baade, de saakaldte »vængebaade«, som
forhen blev meget benyttede bl. a. som logisfartøier under
vaarsildfisket, og som for den største del byggedes i fjordene i Ryfylke, er
i den senere tid gaaede af brug. Det hele antal personer, som i
1875 var sysselsatte ved haandverk, er for landdistriktet opgivet lil
015 mestere og 622 arbeidere, eller tilsammen 1537. Af mestrene
var 120 smede, 15 blikkenslagere, 14 garvere, 201 snedkere, 85
bødkere, 33 bagere, 32 skræddere, 311 skomagere og 21 malere.
Husfliden er temmelig udbredt. I de fleste bygder tilvirkes
tilstrækkeligt af grovere klædningsstoffe, husgeraad og de forskjellige
slags arbeidsredskaber, og for adskillige herreder danner salget af
deslige gjenstande en ikke uvæsentlig biindtægt. Den kvindelige
husflid staar navnlig høit i de indre bygder i Dalene samt paa
Jæderen, hvor der frembringes ret smukke produkter i vadmel, stof
(halvnldent tøi), bomuldstøi og strikkede sager (strømper og trøier).
som i stor mængde sælges dels paa markederne i Stavanger, dels til
landhandlere og omreisende handelsmænd. Det samme gjælder ogsaa
enkelte herreder i det indre Ryfylke, som f. eks. Høie, Fossan,
Skjold, og fornemmelig Hjelmeland, hvilken sidstnævnte bvgd specielt
er bekjendt for sin betydelige tilvirkning af vadmel. I gamle dage
foregik ikke blot vævningen og strikningen, men ogsaa uldens
spinding i hjemmene: efterat der i den senere tid i flere bygder er
oprettet spinderier, finder man det i regelen mest regningssvarende at
lade uldgarnet tilvirke ved disse. Paa flere steder, navnlig i Dalene,
skal det være sedvanligt, at ogsaa den mandlige befolkning tilbringer
vinterkveldene med at strikke. Ellers er mandsindustrien, forsaavidt
den ikke drives som haandverk, i regelen af mindre betydning.
Det bør dog nævnes, at der fra Lund afsættes ikke ubetydeligt af
stav, tønder, rokke, dreier- og hjulmagerarbeide, og at der i Høie,
Fossan og Strand, tidligere ogsaa Sande, tilvirkes adskilligt af
træsko, stiger, limer og forskjellige andre trævarer. Mest tilbage staar
husfliden i Ryfylkes ytre kystbygder samt i de til byerne stødende
herreder; hist har fiskeribedriften, her den lette adgang til indkjøb
af fabrikvarer virket hemmende paa fremgangen.
Havedyrkningen har her, som andetsteds, tidligere været
forsømt, men udvikler sig nu mere og mere til en almindelig
bibe-drift ved mange gaardsbrug. Dyrkning af gulerødder drives saaledes
i ikke ringe udstrækning paa gode sandmuldgaarde paa den jæderske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
