Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 XI. Stavanger amt.
Blandt de forskjellige stationer falder selvfølgelig den største
trafik paa Stavanger, hvis indtægter af afgaaet og ankommen
transport i 1885—86 udgjorde henholdsvis kr. 38,632 og kr. 42,82^
eller tilsammen kr. 81,460; dernæst kommer Egersund med en
samlet indtægt af kr. 40,801 og Sandnes med kr. 27,295. Af
landstationerne er Time med kr. 17,259 og Nærbø med kr. 14,632 de
vigtigste. Det maa forovrigt erindres, at indtægtssummerne ved
denne beregning bliver fordoblede, idet det samme fragtbeløb opføres
baade paa afgangs- og ankomststedet. Hvad særskilt persontrafikken
angaar, finder man, at omtrent 70 pct. af samtlige reisende berører
Stavanger, idet der lier ialt afgik 36,924 og ankom 38,650
passagerer. I henseende til godstransporten er derimod Stavangers
overvegt ikke saa fremtrædende. Af de 9423 tons, sorn banen i samme
aar fragtede, gik nemlig kun 2720 tons fra og 2103 til nævnte
by, medens 4600 tons eller ca. 50 pct. af den hele godsmængde
sendtes mellem banens uvrige stationer uden at koinine i berøring
med Stavanger. Den største mængde gods, 5964 tons,
transporteredes i retning sydover d. e. fra Stavanger og Sandnes udover
Jæderen; i modsat retning gik alene 3459 tons. Med hensyn til
transportens art viser det sig, at de produkter, som vedkommer
landbruget, specielt kornvarer, poteter, melk og gjødningsstofte,
spiller en forholdsvis større rolle end paa nogen anden norsk bane, idet
de optager 3485 tons eller 37 pct. af den hele transportmængde,
medens skovprodukterne, der ellers pleier at være de overveiende,
paa Jæderbanen alene andrager til 12 pct. af fragttransporten.
Landeveie. Af de Fines amtsbeskrivelse af 1745,
sammenholdt med de officielle indberetninger, der foreligger om
veivæsenets tilstand i Kristiansands stift i aarene omkring 1740 (jfr
Norske Samlinger I, 564), vil det erfares, at der i Ryfylke fogderi
dengang overhovedet ikke fandtes nogen landevei, medens man i det
sydlige fogderi kunde fra Stavanger bruge kariol 6 mile sydover til
Sirevaag paa en »Sandvei ved Strandsiden, der holdes altid af sig
selv istand uden at behøve nogen Tilsyn eller Reparation«. Fra
Sirevaag til den østlige amtsgrænse kunde veien nogenlunde rides,
men var til Kjørsel aldeles ubekvem . Dette var den saakaldte
-’Kongsveiet. Posten førtes derimod ad en indre fjeldvei gjennem
Bjerkreim og Gjesdal over »Postgaardene« Strømstad, Bjerkreim,
Skjæveland, Fuglestad, Nedi eb«, Kyllingstad, Aalgaard og Braastein.
hvilken vei i sommertiden kunde rides, medens det om vinteren ofte
ikke var muligt at komme frem uden paa ski. Endnu i 1830 var
ifølge Kraft denne veienes tilstand i det væsentlige uforandret. Dog
var nu den hele kongevei fra Stavanger til Lundevandet sat i den
stand, at den kunde befares med kariol, ligesom der ogsaa til lettelse
for den bergenske post var oparbeidet en kjørevei over Sandeidet i
Ryfylke. Desuden havde Karinøen i de sidste par aar faaet en god
bygdevei over hele øen, hvorimod bygdeveiene paa de fleste øvrige
steder var yderst elendige og i Dalenes distrikt skildres som næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
