Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egersund.
’.17
Stedets havnekasse havde i 1880 en indtægt af kr. 230 i
toldprocenter og kr. 136 i renter samt en udgift til lønninger af kr.
34. Dens beholdning ved aarets udgang androg til kr. 3684, men
den havde samtidig en gjæld paa kr. 4393.
Legater: 1) Enke Malene Bechs for enker og forældreløse
hørn, stadfæstet ved res. 8 jan. 1870, oprindelig ca. kr. 3000, der
ved udg. af 1886 var steget til kr. 4000. 2) Sorenskriver Feyer
og frues legat for flittige og trængende elever af Egersunds
almueskole, kr. 400, stadf. ved res. 27 novbr. 1885.
Antallet af de af fattigvæsenet understøttede hovedpersoner
varierede i aarene 1876—84 mellem 111 i 1884 og 139 i 1S82.
Middeltallet for den nævnte niaarige periode var 123, hvilket svarer
til 51 pro mille af byens folketal i 1875.
Stedets fortrinlige havn var allerede i middelalderen en af de
sterkest benyttede anker- og anløbspladse under farten langs kysten og
nævnes i denne egenskab oftere i sagaerne. Saaledes lagde i 1028 Knut den
mægtiges store krigsflaade ind her paa det tog, hvorunder han satte sig
i besiddelse af Norge og fordrev dets indfødte konge, Olaf den hellige.
Derfor heder det i en islandsk skalds hæderskvad over Knut:
:>Hav-dyrets kulsorte sider gled haardt frem over havet forbi Lister. Hele
Egersundet der syd laa fyldt med havets ski (d. e skibene)«. Derimod
varede det længe, inden der reiste sig et handelssted af betydning, og
endnu i begyndelsen af det 17de aarhundrede skal her kun have staaet 5—’i
huse. I 1653 anføres havnen som hørende ind under Sogndals toldsted
samt med nogen ind- og udførsel, og i aarhundredets slutning eiede
stedet selv nogle smaafartøjer. Fra 1686 til 1738 laa det under
Kristian-sands kjøbstadsdistrikt, men overgik i sidstnævnte aar til Stavangers.
Sit oprindelige opsving tog byen i det 18de aarhundredes første halvdel.
Den kaldes i Kristiansands privilegier af 1738 et »vel bebygget sted« og
tællede ifølge de line. i 1745 142 huse med 5 til 600 beboere. T 1769
var indbyggerantallet steget til omkring 620. Dog fik bven først ved
reskr. af 18 juli 1798 eget toldsted. Ender indflydelse af’indeværende
aarhundredes rige sildefiskerier nød den en fortsat, sterk
opblomstring, der ikke i væsentlig grad hemmedes ved de betydelige ildsvaader,
der i den samme periode er overgaaede stedet Af saadanne er nemlig
fire at anføre. Nat til 13 april 1817 ødelagde en heftig ildebrand 19
vaaningshuse, hvorved 40 familier blev husvilde »g mistede sine eiendele ;
nogle blev ogsaa »forbrændte og forslagne«. Endnu større var skaden
den 14 septbr. 1843, da to trediedele af bven, ialt 92 huse foruden de
fleste pakboder, lagdes i aske. I 1859 (den 7 juli) tilintetgjordes
paany 40 huse, assurerede for 16,285 spd., og da den saaledes rammede
bydel atter var opbygget, gik den om morgenen den 20 oktbr. 1862 paa
4 huse nær igjen op i luer, idet 28 husnummere med en assuranceværdi
af 18,000 spd. under en orkanagtig storm afbrændte. 70 familier blev
ved denne leilighed husvilde.
Paa en ved indløbet til vaagen liggende »vel situeret klippig ør,
Lindøen, havde ladestedets beboere i begyndelsen af forrige aarhundrede
ladet opkaste et lidet batteri og paa samme bekostet oplagt 9 smaa
kanoner. Disse befæstninger fornyedes for kronens regning under krigsaarene
i begyndelsen af indeværende aarhundrede, da der opførtes 2de batterier,
hvoraf enkelte levninger endnu er at se.
I eller ved Egersund fandtes i middelalderen to kirker, St. Laurentii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
