Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
XI. Stavanger amt.
kirke, der var et af de i 1308 priviligerede kongelige kapeller, og St.
Mariæ kirke, som synes at have været den egentlige sognekirke. Begge
er forsvundne for meget lang tid siden.
Stavanger,
i størrelse den fjerde blandt landets kjobstæder, ligger, omgivet
af Hetland herred, paa østsiden af Jæderens nordligste parti,
Tungeneset, ved en vaag af Boknfjordens sydlige arm Byfjorden
og umiddelbart i vest for Grandefjordens munding. Polhøiden er
for byens domkirke beregnet til 58 ° 58 ’ 8 " n. br. og længden
til 4 ° 59 ’ 9 " vest for Kristiania. Afstanden er med
jernbanen fra Egersund 76 og fra Sandnes 15 km., medens den efter
landeveien er fra Sogndal (gjennem Gjesdal) 113 km., fra Egersund
(over Jædereu) "9 km. og fra Sandnes 14 km. Tilvands udgjør de
almindelige dampskibsruter fra Kristiania 71, fra Kristiansand 34.
fra Sogndal 17, fra Egersund 15, fra Kopervik 6, fra Haugesund
8 og fra Bergen 25 sømile. Indsejlingen fra Tungenes fyr er lidt
over 1 sømil.
Det oprindelige udgangspunkt for byens bebyggelse har været
bunden af den ovennævnte lille vaag, som i sydøstlig retning skjærer
sig ind fra Byfjorden og ved et ca. 150 meter bredt eid adskilles
fra det indenfor liggende ferskvand. Bredevandet. Fra dette centrum,
der fremdeles danner stadens smukkeste og anseligste del. har hu
rækkerne først strakt sig mod NV og N langs bjergskraaningen!’
paa vaagens begge sider. Dog er østsiden forlængst bleven den
folkerigeste. Den udgjør en halvø, som paa den vaagen modsatte,
østlige hældning begrænses af den saakaldte Østervaag, og hvis
nuværende yderste (nordligste) del, Holmen, som navnet viser,
tidligere har været omflydt. Midt inde paa denne halvø hæver sig
Valberget, hvis vestlige skraaning langs vaagen fra gammel tid af
benævnes Skagen, medens bydelen paa dets østlige side har faaet
navn efter Østervaag. Endnu længere mod øst, langs søstranden.
har der i indeværende aarhundrede reist sig en forstad, der efter et
i sin tid drevet salpeterveik kaldes Verket, og som ved lov 12 juli
1848 lagdes ind under byen. Herfra fører temmelig bratte gader
op til de søiidenfor liggende stadsdele Blaasenborg, St. Peders gjærde
ni. fl., hvilke ved samme leilighed indlemmedes. Forhen dannede
den saakaldte Skolebæk paa denne kant grænsen. Vaagens vestside,
Stranden, der i forrige aarhundrede var sædet for den fluere
butikhandel og de større kjøbmæuds boliger, kaldtes i ældre tid Grimsager
og tilhørte domkirken. Indover høiderne i vest for Stranden
strækker sig stadens gamle ca. 320 ha. store bymark. Egenes, som ved
kong Kristian IV’s gavebrev af 8 aug. 1607, stadfæstet ved
privilegierne af 2 sept. 1735, var skjænket byen og indtil 1771 tjente
som havnegang for dens kjør. Efterat det imidlertid paa forslag af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
