Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stavanger.
109
Stavanger er sædet for amtmanden i Stavanger amt, som har
embedsbolig i byen.
Dens civile øvriglied er henhold til reskr. 19 juni 1711
byfogden, der tillige er byskriver, notarius publicus, skifteforvalter
og eneste magistratsperson, og under hvem ogsaa de politivæsenet
vedkommende forretninger var henlagte, indtil et særskilt politimester
embede ved res. 7 mai 1857 blev oprettet
Kom mune bestyrelsen bestaar af 12 formænd og 36
repræsentanter, og var antallet af stemmeberettigede borgere i 1882 1376,
i 1885 1446 og ved sidste formandsvalg (1886) 1380.
Stadens vaaben er ifølge et i rigsarkivet opbevaret seglaftryk
fra 1649 en liden stub eller afhugget træ, hvorfra der opspirer tre
smaa grene med blade paa.
Ved stortingsvalg danner Stavanger sammen med
Haugesund et valgdistrikt, der sender 2 repræsentanter til stortinget. I
1882 udkaarede byen 27 og i 1885 28 valgmænd.
I geistlig li en seen de dannede byen indtil 1 januar 1849
sammen med det nuværende Hetland herred Stavanger prestegjæld,
som bestod af 2 sogne, nemlig Frae sogn, der indbefattede saavel byen
som en del af landdistriktet, og Randeberg anneks (resten af
landdistriktet). Yed res. 19 aug. 1848 blev det Stavanger sognekald
tilliggende distrikt indskrænket til kjøbstadens territorium med de
ved lov 12 juli s. a. fastsatte nye grænser, medens den øvrige del
gik over til et eget, Hetland, prestegjæld. Ved res. 27 juni 1860
deltes Stavanger sognekald i tvende menigheder, Domkirkens og St.
Petri, af hvilken sidste igjen St. Johannes menighed blev udskilt ved
res. 1 oktober 1884, samtidig som det nu blev bestemt, at den
udvidelse af byens grænser, der i henhold til lov 4 mai 1878 i civil
henseende allerede var indtraadt fra 1 januar 1 879, fra 1 januar
1885 ogsaa skulde gjælde den geistlige inddeling. Byen er saaledes
nu delt i 3 selvstændige sognekald, der alle er forsynede med
residerende kapellanier. Ved resolutionen af 1860 blev gaarden
Bergeland, som oprindelig var en plads under Hetland
preste-gaard, men fra 1848 avlsgaard for sognepresten i Stavanger, henlagt
til sognepresten for St. Petri menighed, medens Kanniket, derfra
gammel tid havde været avlsgaard for byens residerende kapellan,
blev tillagt Domkirkens prestekald.
Med hensyn til medicinal væsenet er Stavanger sædet for
distriktslægen i Stavanger distrikt, hvilken tillige er overlæge ved
amtets sygehus. Det kommunale sygehus har sin egen overlæge.
Her findes desuden 7 privat praktiserende læger, hvoraf 4 er ansatte
som bylæger, samt 3 apotheker. Hygæa, Svaneapoteket og Hjorten;
det første har reelt privilegium, de tvende andre, oprettede ved res.
16 decbr. 1865 og 24 sept. 1883, kun personligt, I denne
forbindelse kan det ogsaa nævnes, at kommunen i 1 883 har indkjøbt den
forhen det gamle firma Ploug & Sundt tilhørende smukke løkke
Bjergsted ved Sandvigen, som derefter er indrettet til lazaret og
isola-tionslokale. Da man imidlertid endnu ikke har havt brug for stedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
