Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
XI. Stavanger amt.
lidt udenfor bygrænsen, ligger paa en enslig høide i sydvest
Vaa-landspiben, et under sidste krig byggel udkigstaarn, der fremdeles
gjør god tjeneste som sømerke. Ogsaa byen selv tager sig fra søen
godt ud med de lange rækker af søboder, de sig over hinanden
hævende bydele og i baggrunden mod syd, hinsides Gandefjorden,
de blaa Lifjelde, hvis takkede og kuplede former især paa en vakker
sommerdag frembyder et smukt farvespil.
Byens hele areal udgjør efter den sidste udvidelse 626 lia.,
hvoraf 523 ha. ligger paa fastlandet, medens 103 ha. falder paa de
ovenfor nævnte under stadens territorium hørende øer. Den har 3
torve: det nysnævnte gamle torv mellem Krtngsgaard og vaagen
(3148 m.2), Nytorvet ved St. Petri kirke (3300 m.2) og Fisketorvet
ved Østervaag (2190 m.2). Paa det sidstnævnte er der indrettet
fiskeboder og kreaturskur. Af aabne pladse kau endvidere nævnes
Valberget (2874 m.2), parken ved domkirken (8928 m.2), Bjergsteds
park (ca. 23,000 in.2) og Mosevandsparken (ca 21,500 m.*).
Antallet af gader, veie og stræder er for tiden (september 1887)
omtrent 130 og deres samlede længde 23,770 m., hvoraf 2644 m.
brolagt og 12,284 m. forsynet med brolagte fortauge.
Kloaker-nes samlede længde opgives til 14,771 m. Antallet af beboede
huse var ved udgangen af 1865 1490 og ti aar senere 1817, hvoraf
1 760 almindelige vaaningshuse. Samtlige bygningers
assurancesum var den 31 decbr. 1840 kr. 2,265,480; 1850 kr. 3,562,080;
1860 kr. 4,567,320; 1870 kr. 7,833,000; 1875 kr. 9,154,480:
1880 kr. 12,932,150 og 1885 kr. 13,549,200.
Byens oprindelige h a vn er den ovennævnte vaag, som fra NV
mod SØ skjærer ind i byen, og livor der overalt findes usvigelig
ankerbiind, selv under den sterke sø, som nordlige vinde stundom
kan fremkalde. Den er imidlertid temmelig snæver, omtrent en
kabellængde bred og tre kabellængder lang, og trafikken har derfor i
stor udstrækning trukket sig over til den rummeligere, østre havn
paa den anden side af Holmen. Offentlige kaier findes ved Kranen
paa vaagens vestside, ved torvet inderst i vaagen (Torvebryggen),
ved Skandsen ytterst paa Holmen (den saakaldte Skandsekai, anlagt
i 1873, ca. 250 m. lang) samt endelig ved det nye fisketorv ved
Rosenkildealniindingen. Ellers strækker der sig langs havnen en
næsten sammenhængende række af søliuse, livis indre mod gaden
vendende side i regelen er indrettet til beboelsesrum og kontorer.
Som oplagshavne for vinteren bruges desuden de fortrinlige
anker-pladse i Nyhavn og Galeivaag paa Hundvaag, dog mest af mindre
fartøier. Til veiledning ved indsejlingen tjener siden 1862 et
kommunalt havnefyr med sideralapparat, der er anbragt i
Valberg-taarnet og lyser 4 kvartmile udover fjorden. En god udliavn for
stedets fartøier findes længere ude i Byfjorden ved Dusevig. hvor
der ligeledes er anbragt et indseilingsfyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
