Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
111
Af offentlige bygninger og institutioner merkes:
Domkirken, som, ved siden af kathedralen i Trondhjem og
Kongehallen i Bergen, hører til landets merkeligste fra
middelalderen bevarede bygverker. Den har i sin nuværende skikkelse en
længde af omtrent 60 meter, hvoraf 20 meter falder paa koret,
medens bredden er forholdsvis liden. Hovedtaarnet har staaet i den
vestre ende, men naar nu kun til gavlspidsen: saafremt det
overhovedet nogensinde har været fuldført, er iethvertfald dets øverste
del forlængst nedtaget. Den vestlige portal er spidsbuet. Derimod
er skibet en af graasten opført, rundbuet basilika, hvis midtskib ved
5 svære, runde piller er adskilt fra de lavere sideskibe. Pillerne
forbindes ved rundbuer, som paa flere steder har siksakornamenter,
ligesom kapitælet paa eir af de søndre piller viser gammelnordiske
drageslyngninger. Prædikestolen, der er anbragt paa søndre side
ved indgangen til koret, er et pragtstykke af træskjærerkunst i
barokstil, arbeidet ca. 1680 i Stavanger af en skotsk billedhugger,
Laurits Smith. Koret, som er bygget i de nærmeste aar efter
kirkens brand i 1272, er opført af huggen klæbersten i det slags
gothisk stil. som i England særlig kaldes »tidlig engelsk stil«. Det
er af samme høide og bredde som midtskibet og har zirlige,
spidsbuede krydshvælv med rigt udhuggede gurter og slutstene. Buerne
udgaar fra smaa paa konsoler hvilende vægsøiler med smukke
kapitæler. Korvinduerne udmerker sig ved finhed og slankhed; særlig
fremtrædende er det prægtigt udstyrede, store gavlvindu i den østlige
ret afskaarne væg, som nu er prydet med nye glasmalerier,
forestillende de lire evangelister. Saavel indvendig som navnlig udvendig
er der paa koret anbragt en række menneskehoveder af sten, hvoraf
et bispehoved og flere kronede. Der er bleven fremsat den
formodning, at de kronede hoveder skulde forestille kong Magnus
Lagabøter († 1280) og hans sønner Erik († 1299) og Haakon († 1319),
medens bispehovedet skulde henvise til den paa Stavanger bispestol
i aarene 1277—1303 siddende myndige og stridbare biskop Arne.
Blandt andre enkeltheder bør udhæves den lille, særdeles smukke portal
paa korets sydside, hvorfra der i sin tid skal have ført en muret gang
til den saakaldte Munkekirke: denne gang existerede, skjønt i forfalden
tilstand, endnu i 1712, da Arne Magnussøn besøgte kirken, men er
nu ganske forsvundet. Inde i koret paa dets søndre væg sees en
rigt ornamenteret nische, i hvis bund der har været et
vievands-bækken med nu tilmuret hul for vandets afløb. Paa nordsiden falder
i øinene den af huggen sten udførte trappe, som fører op til et af
de smaa, ottekantede taarne, der findes i hjørnerne mellem skibet og
koret. Her staar ogsaa den smukt udhuggede klæberstens døbefont,
en af kirkens faa løsøregjenstande, der er levnede fra middelalderen.
Korets begge østlige hjørner støtter sig til større, firkantede taarne,
hvis kobberspir rager adskillig op over korets gavlspids. I disse
taarne, der er opførte af graasten med hjørner og vinduesindfatninger
af huggen klæbersten, findes tvende kapeller, det tidligere saakaldte
nordre og søndre skrudhus«-, hvilke nu ligesom oprindelig tjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
