Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 112
XI. Stavanger amt.
kirken til sakristier, men som i en længere mellemtid har afgivet
lokale for stiftets konsistorium og kapitelsinøder. Her forefindes
flere store epitafier med maleri og rigt udskaarne rammer, af hvilke
den elie i nordre sakristi hidrører fra den ovennævnte Smith.
Kirken, der siden midten af 16de aarhundrede har været brugt som
sognekirke, nu i domkirkens menighed, rummer noget over 1500
personer. Dens formue, sjin hovedsagelig bestaar i kapitaler,
indkomne ved salg af jordegods, væsentlig skjænket kirken i løbet
af det 17de aarhundrede, andrager til henimod kr. 9000, hvortil
kommer aarlig jordafgift af 4 gaarde i amtet.
Kirken skriver sig fra det 12te aarhundredes første halvdel og forud
sættes iethvertfald som paabegyndt ca 1128, da kong Sigurd Jorsalafarer
blev viet til sin anden dronning Cæeilia af Stavangers første biskop Kei
nald og ved den leilighed skjamkede en større gave til bispestolen. Den
benævnedes St. Svithuns eller den hellige Trefoldigheds kirke, en
enkelt gang ogsaa kristkirken, og var saaledes, foruden til Treenigheden,
særlig indviet til den engelske helgen, St. Svithun, der var død som
biskop i Winchester 862, og af hvem kirken besad visse relikvier, der
opbevaredes i det saakaldte »St. Svithuns skrin«. Da Reiuald var af engelsk
herkomst, har man, vistnok med fuld ret, antaget, at. han har staaet i
forbindelse med kirken i Winchester og har benyttet sig af sin ophøielse
til biskop til at udbrede sin lokalhelgens dyrkelse og istandbringe et
religiøst fællesskab mellem sin moderkirke og den nye kathedral. Herpaa
tyder ogsaa flere ligheder i de tvende kirkers arkitektur. I aaret 1205
omtales kirkens taarn og St. Svithuns skrin, som stod paa høialteret
I 1272 rammedes den af en betydelig ildsvaade, som dog navnlig gik ud
over koret Den storartede ombygning, som denne brand fremkaldte,
oversteg kirkens økonomiske kræfter, og i aarene mellem 1275 og 1290
sees derfor flere norske biskoper ja endog biskopen af Skara og paven
selv at have udstedt en række afladsbreve for dem, der paa visse
festdage besøgte kirken eller ved gaver bidrog til dens gjenopførelse.
Henimod 1297 maa den omtrent have været færdig; thi et lignende
indulgents-brev af dette aar gjælder ikko længer kirken selv, men alene et af dens
mange altere*). Kirkens glansperiode falder rimeligvis omkring midten
af det 15de aarhundrede. Noget før dette tidspunkt, nemlig i 1429, havde
den daværende biskop Audun Eyvindssøn sammenkaldt en stor
stifts-synode, hvorunder han rigelig skal have betænkt domkirken med gods
og guld. Det omtalte St. Svithuns skrin var endnu tilstede i 1517, da
dets indhold efter foranstaltning af biskop Hoskuld Hoskuldssøn blev
undersøgt, og da der samtidig blev optaget en fortegnelse over kirkens
øvrige relikvier •*). Alle disse kostbarheder forsvandt under den kort
"l Af altere lindes følgen le omtalte: Hoialtorct. altare majus ’1298,1, krosstuka
(12.88) me,l ialfald senere (1412) to altaria crncis. altare s. spiritus (1297), l’åls stuka
(130öj, sälustüka ’1317), hvis alter kaldes s. Andreæ et llalvardi et omnium animorum
ehristifidelium (142.1’ eller s. Anders altare (1478), altare s. Michaelis (l’i’io, 1429’,
Mariu stüka (1322> med altare b. virgiuis (1296) eller Vor Frue altare, Jonsstüka
■ 1-122) med altare s. Johannis baptistæ(1478). Olafs Btüka (1345;, s. Birgitte altare (1429).
Vineentii altare (1442), (Jilles altare (1478), Trinitatis altare (1478) og
Katharina-altare ’1478) .-amt maaske et altare s. Laurentii (1321). De tilføiede aarstal angiver
de tidligste spor, man finder. Da altere og kapeller aldrig nævnes i fuldstændig
række, er det muligt, at tiere af de ovenfor opregnede falder sammen.
" ’) Af saadanne opregner biskop Hoskuld følgende, som han bragte med sig fra Rom
som gave til kirken: »-Först et stykke af vor herres, Jesu Christi kors_ og lod ’.i
det sætte under en krystalsten i det forgyldte kors; ligesaa af jomfru Marias
hoveddug; ligesaa af apostelen St. Andreas’s armlæg; ligesaa af St. Barbaras kjortel;
ligestil af St. Cosmas’s legeme; ligesaa af ridder St. Jørgens banner; ligesaa et stort
stykke af abbeden St. Sabas ryggetavle; ligesaa noget af de 11),000 ridderes
hovedpander . At kirken imidlertid allerede forhen var vel forsynet med samme
slags hellige gjenstande, see- af den samme biskops ovenomtalte inventarieforret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
