Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
113
efter indtrædende reformationstid, og kirken selv truedes nu snart med
ødelæggelse. Allerede i 1550 klager et kongeligt brev til den daværende
lensherre paa Bergenhus. Christopher Huitfeldt, over. at domkirken udi
Stavanger bv saare forfalden er«, hvorfor Huitfeldt tik befaling til at
inspicere den og »hvis den ikke kunde hjælpes med nogen føie
bekostning, skulde han lade følge kirken det gods og den rente, som tilforn
laa til samme kirkens bygning, paa det den ikke plat forfalder«. I nogle
paa Stavanger stifts vegne omkring 1557 til kongen indsendte »nødagtige
artikler klages der ikkedestomindre atter over kirkens bedrøvelige til
stand Ved kongebrev af 5 mai 1564 blev nu visse afgifter bestemte til
kirkens istandsættelse, og denne blev eudelig fuldført omkring 1578. Den
fornødne sten toges fra den nærliggende St. Olafs kirke, der samtidig
blev nedrevet. Femti aar senere var kirken atter brøstfældig, hvorfor
Kristian IV i 1630 paabød ei alene borgerskabet i Stavanger, men ogsaa
de formuende kirker i stiftet at komme den til hjælp. Men nu«, siger
de Fine i 1745, > holdes den i god stand og er forsynet med smukke
ornamenter: I slutningen af det 17de aarhundrede lod man efter tidens
smag kirken udspække og hvidgjøre med kalkning«. Selvfølgelig
belemredes den i samme periode med gallerier og en mængde hængende,
lukkede kirkestole, medens dens 6 kjeldere fyldtes med ligkister. Endnu i
1745 havde dog kirken tilbage fra middelalderen en stor klokke med
latinske og plattyske inskriptioner, ligesom ogsaa et middelaldersk
glasmaleri i det østlige korvindu, forestillende en katholsk biskop i sin
fulde habit dengang endnu var bevaret Senere er begge disse ting
forsvundne. I indeværende aarhundrede gjorde ønsket om en
kunstfor-standig restauration af domkirken sig efterhaanden gjældende og kom første
gang til orde i 1854. I anledning af Petri kirkes opførelse blev sagen
dengang udsat, men den optoges et halvt snes aar senere, og i 1867 og
1868 blev kirkens indre saavelsom det ydre af skibet underkastet en
gjennemgribende restauration, som fortsattes i 1871 og 1872 med de tvende
ostlige taarne og korets ydre Det hele arbeide, som i alt væsentligt
udførtes i overensstemmelse med den af arkitekterne von Hanno og
Schirmer udarbeidede plan. og hvorved man saavidt muligt søgte at gjengive
kirken dens oprindelige udseende, medførte for kommunen en udgift af
henimod kr 130,000. Under restaurationen viste det sig. at saavel
pillerne som skibets og hovedtaarnets mure er opførte uden fundament paa
en løs stenur der ikke engang er ført ned til fast grund, og det er
derfor næsten ufatteligt at bygningen har kunnet staa gjennem en række
af aarhundreder. Tidligere var kirkens omgivelser ikke gunstige for at
skaffe et totalindtryk af dens ydre. En i 1841 foran koret opført
alrfiue-skole paa den gamle latinskoles tomt samt adskillige andre skur og huse,
hvoriblandt ogsaa byens gamle raadhus (senere brandstation), var i saa
henseende meget i veien Herpaa er der imidlertid i de sidste aar rettet
ved disse bygningers nedriveise og anlægget af en park omkring kirken.
Af mere bekjendte mænd vides drotseten Øgmund Finnssøn († 1388)
samt biskoperne Audun Eyvindssøn († 1445). Alf Thorgardssøn (†• rime-
ning hvorved forefandtes: Först af rit. Svithuns armlæg; ligesaa en linklud,
bestænket med vor Herres Jesu Christi blod; ligesaa to store helgenben; ligesaa af
’le 11,000 jomfruer; ligesaa af den sten, som vor Herre svedede blod og vand paa, da
han i urtegaarden bad til Gud Fader; ligesaa af St. Edmunds blodige klæder;
ligesaa af den hellige kong Olafs blod i et solvkar; ligesaa af apostelen St. Paals albue;
ligesaa af St. Laurentius; ligesaa af St. Valentinos; ligesaa af St. Yillebad Confessor;
ligesaa af rit. Stefanos; ligesaa af evangelisten St. Marcus; ligesaa ben af en af den
hellige riunnivas folge; ligesaa af St. Thomas af Canterburys klæder, bestænkede
med hans blod; ligesaa af St. Clemens’* ben; ligesaa ben af den hellige jomfru
Juliana; ligesaa af den hellige jomfru Corduia; i i ges aa af en hellig jomfru, som heder
(ienovefa; ligesaa af de hellige jomfruer Agatha og Sigfrida; ligesaa af St. Moses;
ligesaa af en hellig mand, som heder St. Vitus; ligesaa ei ribben af rit. Knuts
side; ligesaa bon af saneta Sunniva og hendes medfolgere og af deres skib; og ben
af mange andre helgener, hvis navne er glemte af ælde, men som alligevel staar i
livsens bog i himmerige .
Norges land og folk. XI. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
