Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 132
XI. Stavanger amt.
Handel Og skibsfart. Skjønt Stavanger er en gamme] by, er
det dog først efter vaarsildfiskets tilbagevenden i begyndelsen af
indeværende aarhundrede og gjennem den fra nu af efterhaanden
opblomstrende sildetrafik, at byen har hævet sig til en handelsstad af
betydenhed. Fra middelalderen erfares intet om nogen
forretnings-rørelse paa stedet; den maa have indskrænket sig til omsætningen
med landalmueu og salg af Jæderens overskud af korn til kysterne
nordenfor. Først fra midten af det 16de aarhundrede tinder man
spor til, at byen har været besøgt af fremmede skibe, men endnu i
1612—13 indskrænkede stedets udførsel sig til nogle hundrede
tønder sild og ligesaameget saltet fisk, 1078 deger skindvarer, 83 tylvter
bord og nogle andre smaating, medens der indførtes 70 tdr. korn,
78 tdr. brød, 300 tdr. mel, 282 tdr. øl etc*). I løbet af det 17de
aarhundrede tiltog vel udførselen noget, men endnu i aarhundredets
slutning var dog den indenlandske handel den vigtigste. Heller ikke
det 18de seculum bragte nogen væsentlig fremgang. Naar undtages
endel trælast, hvoraf der f. eks. i 1733 afskibedes omtrent 400 læster,
og hummer, hvoraf der s. a. eksporteredes 228,500 stkr., havde
stedet saare liden udførsel til fremmede, og da byens egne fartøier
mest var beskjæftigede i indlandsfarten eller i farten paa Danmark,
var handelen med udlandet derhos endnu passiv. Englænderne og
hollænderne afhentede selv den trælast, hummer, saltet torsk, laks
m. m., som de tiltrængte. Selv det betydelige vaarsildftske, som i
dette tidsrum faldt ind paa amtets kyster, forstod Stavangers
handlende lidet at udnytte, og da man ikke kjendte andre markeder for
sildens afsætning end Østlandet og Danmark, var tilvirkningen af
denne varesort meget begrænset. Først under de gunstigere
konjunkturer, som indlededes af den nordamerikanske frihedskamp, kom
der mere liv i handelen. I tiaaret 1775—84 udførtes saaledes i
aarligt gjeunemsnit af trælast 117,768 bord, udgjørende omtrent 24
ladninger, og af hummer 50 til 60 ladninger. 1 denne periode lagde
inan sig ogsaa flere skibe til, hvoraf de største blev byggede paa
stedets egne verfter, og i 1784 havde byen ialt 46 fartøier paa
tilsammen 1025 kommercelæster, jægtef1 under 5 læster uberegnede.
Derimod gik sildeudførselen selv i 1780, da den naaede sit
høidepunkt, ikke op til mere end 11,532 tdr., der næsten udelukkende
førtes til Danmark. En af de vigtigste indførselsartikler var salt,
hvoraf der i 1782—-84 aarligen indbragtes fra udlandet 7072 tdr.
og fra Norge H43 tdr. De for landets østligere egne saa
fordelagtige handelsaar 1803—1806 havde for Stavangers handel mindre
indflydelse. Trælastudskibningen holdt sig jevnt omkring 22 å 25
ladninger med 1200 — 1300 læster, der nu saagodtsom udelukkende
gik til St. Martin i Frankrige, og hummerudførselen var som forhen
af vigtighed, udgjørende aarlig omtrent 116,000 stkr. i 25 ladninger.
Men vaarsildtisket var nu ophørt, og sildeksporten gik ned til et par
*) Jfr. I. E. Sars i Norsk Univ tidsskr. IX, i h., s. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
