Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
133
tusinde tønder, udelukkende somniersild (jfr. Krafts beskrivelse, 2den
udg., IV, s. 9—11).
Efter vaarsildens fornyede tilsynekomst paa Norges
sydvestkyst i begyndelsen af indeværende aarhundrede tog Stavangers handel
efterhaanden en udvikling, der hævede byen til en af landets
vigtigste og mest energiske forretningssteder. Den følgerigeste afvigelse
fra de ældre tiders handelssedvaner var i saa henseende
sildeekspor-tens udvidelse dels til Sverige, hvorhen i nutiden afgaar omkring en
trediedel af samtlige byen med ladning forladende fartøier, dels til
de tyske og russiske østersøhavne. Den herved opnaaede forøgelse
af markedet gav snart denne byens vigtigste handelsgren et hidtil
ikke anet opsving. Allerede i 1815 var udførselen af sild
gaaet op til 12.086 tdr., og den steg nu jevnt og hurtig, saa at
den i 1819 naaede 57,298 tdr., i 1821—27 efter middeltal 76,641
tdr. og i 1831—35 gjennemsnitlig 116,991 tdr. om aaret. I de
følgende 30 aar var udførselsmængden af sild følgende:
1836—40 gjennemsnitlig 149,187 tdr.
1841—45 —«— 225,821 »
1846—50 —273,572 »
1851—55 —«— 220,989 »
1856—60 —»— 169,995 »
1861—65 —247.762 »
Enduu i 1866—69 androg eksporten til gjennemsnitlig 225,964
tdr., men i 1870 sank den ned til 148,209 tdr. 171,922 hl ,
og var i 1871 — 75 127,187 hl., i 1876—80 85,758 hl., i 1881—85
118,055 hl. og endelig i det sidstforløbne aar, 1886, kun 47,336 hl.,
hvilket er et mindre kvantum end i noget aar efter 1817. At
omsætningen ikke efter 1870 er gaaet endnu længere ned, skyldes den
omstændighed, at Stavangers handelsmænd, da vaarsildflsket slog
feil, rettede sin spekulation først paa de nordlandske fiskerier efter
storsild og fedsild, senere, fra 1880 af, ogsaa paa islandsfisket, og
derfor ser man ogsaa, at det er produktet af disse fiskerier, som i
de senere aar har dannet hovedmassen af byens sildeeksport, medens
vaarsilden har spillet en meget underordnet rolle. Ifølge officielle
opgaver var saaledes udførselsmængden af de forskjellige sildesorter
følgende (angivet i hl.):
Vaarsild. Fedsild. Anden sild. Ialt.
1871 — 75 gjennemsnitlig 35,537 48,278 43,372 127,187
1876—80 — 6,239 47,112 32,407 85,758
1881—85 — 9,273 63,797 44,985 118,055
1886 — 1,155 29,065 17,116 47,336
Alle disse tal gjælder, som det vil forstaaes, alene saltet vare,
og det fortjener derfor i denne forbindelse at bemerkes, at det
overordentlig ringe kvantum vaarsild i 1886 for en del hidrører derfra,
at man i den allersidste tid er begyndt af udskibe vaarsilden til
England som fersk og behandlet med borsyre eller nedlagt i is. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
