Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
137
haiiugerue i Stavanger kornvarer, salt og jernvarer, inen derimod
kun lidet af sine kolonial- og manufakturfornødenheder. Ogsaa med
andre bygder i Søndre Bergenhus amt drives en del forretninger,
især gjennem landhandlerne i Finnaas, Sveen, Valestrand samt i Fitje
og paa Stordøen. Ligeledes erholder de inden amtet selv liggende
mindre kjøb- og ladesteder sin væsentlige forsyning med kolonial-,
manufaktur- og andre fabrikvarer samt korn fra Stavanger. Det
samme gjælder i adskillig grad ogsaa Farsund og Flekkefjord. For
sidstnævnte steds vedkommende befordres dette forhold ved, at
Stavanger igjen derfra tager endel træmaterialier, især stav.
Til den øvrige del af indlandet er afsætningen, bortseet
fra den ovenomhandlede kornimport, ikke betydelig og omfatter,
foruden en del sommersild, brisling og makrel, væsentlig uldne
varetog talg. Til østlandet gaar derhos i de senere aar en mængde
faare-kjød i fersk tilstand. Fra østlandet hentes derimod i anseelige
mængder især brændevin, jern og støbegods samt bord og andre
træmaterialier, hvorhos navnlig Kristiania, som ovenfor nævnt, i de sidste 30
aar i stedse voksende maalestok har tilegnet sig en sterk andel i
byens forsyning, ikke alene med egne fabrikata, men ogsaa med alle
arter fra udlandet indførte varer. Nordover langs kysten er
Stavangers handelsforbindelser ikke af betydenhed. De indskrænker sig
til leilighedsvis effektuerede salg af korn, mel, salt og stenkul til
Bergen, Aalesund og nordenfor liggende byer samt afskibning af en
del uldne varer til Nordland og Finmarken. Af og til kjøber
Stavangers handlende fra de førstnævnte byer soinniersild og tildels
vaarsild, fra Bergen derhos kolonialvarer og fra det trondhjemske
lidt trælast.
Handelskrisen i 1857 lod Stavanger forholdsvis uberørt, ligesom
heller ikke det mislige fiske i 1868, der ledsagedes af uheldige
konjunkturer for sildehandel, koruimport og skibsfart, drog andet end
forbigaaende ulemper efter sig. Endnu merkeligere var det, at endog
vaarsildfiskets saagodtsom fuldstændige ophør fra 1870 af kunde
forvindes uden umiddelbar tilbagegang i stadens forretningsforhold.
Den omstændighed, at dens sildehandlere allerede forhen havde
vænnet sig til i stor udstrækning at deltage i sildeekspeditioners udrustelse
til det fjernere Kinnüske, gjorde dem det sammenligningsvis let at
opsøge andre omraader, og. som allerede ovenfor antydet, blev det
nordlandske storsildfiske saavelsom en sterkere udnyttelse af det
aar-visse fedsildfiske de nærmest liggende udveie. Hertil føiede sig fra
1880 af en livlig deltagelse i det nye sildefiske ved Island. Det
fulgte imidlertid af sig selv, at jo fjernere silden maatte søges, desto
kostbarere blev udrustningerne og desto mere uberegnelig og risikabel
den hele bedrift. Desto mere blev i og med dette ogsaa den enkelte
afhængig af pengetilgang og pengeinstituter. Diskontoen, som i
første halvdel af 1873 var nede i 4*/^ pct., steg mod slutningen af
1875 lige op til 7 pct. og var privat tildels endnu høiere. Denne
bratte overgang faldt trykkende tor mange, og naar ikke desto min
dre fremdeles ingen iøinefaldende katastrofe indtraadte, var det et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
