Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
139
sacola, Belize og de mexikanske mahognihavne samt Østersøen og
Archangel, ligesom de ogsaa væsentlig besørgede byens salttilførsel.
Denne skildring gjælder fortrinsvis forretningen, som den dreves
indtil midten af syttiaarene. Fra dette tidspunkt af begyndte
vanskeligere forhold at indtræde. Allerede noget tidligere havde
dampskibene kastet sig ind i den lønnende fart paa Sortehavet og derved
i betydelig grad indskrænket sejlskibenes anvendelse. De ledigblevne
fartøier fandt vistnok, saalænge de gode tider vedvarede, sysselsættelse
i fragtfarten paa Vestindien, Nord- og Sydamerika samt for enkelte
større skibes vedkommende paa Kalifornien og Oregon, hvorhos nogle
mindre 2—300 tons skibe gjorde reiser paa Afrikas øst- og
vestkyst. Men den forværrelse af fragtforholdene, der efterhaanden
aabenbarede sig, har dog siden stadig tiltaget i styrke. Nogenlunde
fordelagtig vedblev alene den transatlantiske fart at vise sig, hvorimod
de i trafiken paa Nord- og Østersøen anbragte smaafartøjer havde
en stedse sværere konkurrence at bestaa med dampskibene, om de
end til nogen erstatning opnaaede en udvidet sysselsættelse i
sildebedriften paa Nordland og Island. Desværre opfattedes de lavere
fragter, der henimod 1S75 var indtraadte, ikke i tilstrækkelig grad
som et varsko mod en fortsat forøgelse af den fragtsøgende flaade.
Den kolossale anvendelse af kapital til skibsbygning og skibskjøb,
der havde sin særdeles fremtrædende andel i den ovenfor omtalte, i
1875 og nærmeste aar herskende, pengetrang, vedblev at fylde
bankernes porteføljer med papirer, der anbragtes for ad denne ikke
ubetænkelige vei at skaffe pengemidler til nye skibsparters erhvervelse.
Konkursboernes antal, der i femaaret 1866—70 havde været 75,
men 1871—75 alene 30, steg derfor i 1876—80 igjen op til 94.
Under disse forhold maatte stillingen for byens bankinstituter
ligeledes blive meget ansvarsfuld, og den vanskeliggjordes yderligere
ved nogle for stedet eiendommelige arter af vare- og
pengeomsætninger, der, støttende sig til karakteren af stadens forretningsliv,
men uden virkeligt gavn for dette, efterhaanden havde udviklet sig.
Det var blandt andet bleven skik, at redere istedetfor at lade sine
fra udlandet remitterede og paa de store udenlaudske søstæder lydende
veksler paa almindelig maade diskontere i bankerne, overlod dem til
forretningsfirinaer, der paa dem ønskede at reise kontanter, og i
betaling modtog disses tre maaneders accepter. Rederne opnaaede
derved en høiere vekselkurs samt i regelen ogsaa nogen
rentefortjeneste, men udsatte sig samtidig for at tabe hele beløbet ved de
betræffende firmaers konkurs. Endnu mere fordærveligt var et
udbredt jobberi i korn og tildels ogsaa i sild. Partier af disse varer
gik inden selve byen ustanselig fra haand til haand og betaltes ved
hver omsætning paa altfor letvint maade med en veksel, — en slags
spilleforretning, hvori deltog folk i de forskjelligste livsstillinger,
redere, manufakturister, høkere lige ned til kontorbetjente, og hvis
udbytte selvfølgelig langtfra stod i rimeligt forhold til risikoen, men
tvertimod ofte bragte følelige tab.
Den samlede virkning af de lier paapegede og hinanden gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
