Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 144
XI. Stavanger amt.
tjeneste svinde betydelig ind, hvilket paa grund af det herskende
økonomiske tryk ogsaa gjælder de forskjellige slags bygningsarbeidere.
Af de mange atter forsvundne industrielle anlæg, som
forrige aarhundredes beskvttelsespolitik fremkaldte, vides Stavanger
blot at have været sædet for et enkelt af nogen betydning, nemlig
det af regjeringen i 1 709 i gang satte salpeterverk, hvis bedrift dog
laa paa landets daværende grund, og som desuden omtr. 1722
allerede var stanset. I nyere tid gjorde et par væverier eller saakaldte
tøifabriker i firti—femtiaarene sig fortjente ved at udbrede kjendskab
til vævning af lærreder, dreiel og simple uldne varer. Foruden disse
var det navnlig de grene af industriel virksomhed, der knyttede sig
til den florerende skibsfart, hvilke i Stavanger fandt udøvere. Af
skibsverfter var saaledes i 1865 8 i drift, hvilket antal dog i
1875 var gaaet ned til 5, sysselsættende omtrent 280 arbeidere.
De senere aars nedgang i fragterne har imidlertid i den grad
indskrænket denne bedrift, at den for tiden kan ansees som helt stanset.
Til gjengjæld har Stavanger støberi og dok ved
Spilderhaug-vigeu stadigen udvidet sin virksomhed. Dette anlæg, der begyndte
allerede omkring 1850 paa den lidt udenfor byen liggende Roaldsø
og i 1853 flyttedes til sin nuværende plads, tilhører nu et
interessentskab (600 aktier å kr. 400) og omfatter siden 1871
dampskibs-byggeri. jernstøberi og kjedelverksted, hvorhos der til anlægget lierer
tvende i 1873 og 1879 byggede tørdokker, der paa en gang kan
optage flere store, indtil 14 fod dybtgaaende, skibe. Sin første
bestilling paa et jerndampskib modtog verkstedet høsten 1880. Det
beskjæftigede i J880 omtrent 100, i 1882 henimod 300 og i 1885
gjennemsnitlig 225 arbeidere. Til de af skibsfarten afhængige
bedrifter hører ligeledes 2 større, tilsammen omtrent 90 arbeidere
beskjæftigende, reberbaner, der hovedsagelig leverer grovt taugverk
til skibsbrug, hvoraf forbruget ikke er aftaget i den grad, som man
kunde vente, da skibene i de senere aar kjøber mindre i udlandet.
Af fremragende betydning forbyen er dens hermetiske fabriker
til nedlægning dels af madvarer til skibsbrug og lign., dels af ansjos,
delikatessesild, »norske sardiner« og andre fiskevarer. Ialt opgives
i 1885 6 deslige etablissementer at sysselsætte en fast arbeidsstok
af omtrent 170 personer af begge kjøn, men i sæsonen o: om høsten,
naar brislingfangsten foregaar, er arbeiderantallet flerdobbelt større.
Den ene af disse forretninger, det i 1873 grundlagte Stavanger
Pre-serving Co., skal i sit slags være den betydeligste i landet. De
driver, som det synes, en sund og indbringende virksomhed og udvider
stadig sit marked; i den sidste tid har de saaledes faaet en ny kunde
i de forenede stater i Nordamerika, hvortil der alene i 1887 skal
være eksporteret preserveret fisk for over kr. 150,000. Antallet af
anlæg forøges derfor ogsaa jevnlig og opgives for tiden til 10. Et
andet anseeligt industrielt foretagende er Stavanger kemiske
fabrik, der i 1873 blev sat igang i Kaihammervigen, som da laa
udenfor byen. Den var oprindelig anlagt paa tilvirkning af
svovlsyre, benmel, soda og klorkalk og sysselsatte i midten af syttiaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
