Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
145
over 100 mand: men virksomlieden dreves med tab og blev
efterhaanden næsten nedlagt, indtil anlægget i 1881 overtoges af et nyt
aktieselskab, der begrænsede produktionen til svovlsyre og
gjødnings-stolfe, som benmel, superfosfater og lign. Forretningen har herunder
efterhaanden atter hævet sig, og i 1885 sysselsatte den omtrent 80
arbeidere, medens produktionsværdien gik op til over V2 mill. kr.
Endelig Andes der i byen 2 tobaksfabriker med tils. omtrent
45 arbeidere, 1 chokolade- og mineralvandfabrik (4 arb.), 1
mineralvands- og edikefabrik (8 arb.), 1 større i 1882 anlagt
aktiegarveri (38 arb.), 1 sæbefabrik (2 arb.), 1
kalkbrænderi (2 arb.) og 1 dampvedskjæreri. Den samlede
arbeidsstyrke ved ovennævnte anlæg beløb sig i 1885 til omtrent 670
personer. I 1875 blev der opgivet 20 anlæg med tilsammen 473
arbeidere.
Byen har en lithografisk anstalt samt 5 bogtrykkerier.
Fra disse udgik i 1885 4 politiske og avertissementsblade, nemlig
»Stavanger amtstidende og adresseavis« (siden 1833), »Stavangeren«
(siden 1852), »Vestlandsposten« (siden 1878) og »Norge« (siden
1880).
A f særlig betydning for det omliggende distrikts landbonæring
er det i 1876 paa aktier grundede fællesmeieri, der væsentlig
virker ved udsalg af melk. Det modtog i 1885 fra interessenterne
1,428,955 liter melk, kjernede 18,150 kg. smør og jrstede 7414 kg.
mager ost, medens der fra meieriet solgtes 673,021 liter sød eller
nysiet melk.
Ogsaa jordbruget danner for Stavanger borgere en syssel,
der ikke er uden økonomisk betydning. Ikke blot har det, navnlig
for endel aar tilbage, været næsten en modesag, at byens kjøbmænd
skulde have løkker (»stykker«) i omegnen, hvilke i regelen dyrkedes
med megen iver og store bekostninger, men ogsaa inden stadens eget
omraade, specielt paa Egenes, drives tildels et fuldt udviklet landbrug.
Navnlig udmerker sig i saa henseende det kapteinløitnant J.
Kielland tilhørende smukke Ledaal. Begyndelsen til denne eiendom,
som ved en liberal anvendelse af pengemidler er drevet op til et
mønsterbrug for vestlandet, var tvende løkker paa Egenes, der i 1771
fæstedes af den nuværende eiers oldefader, kjøbmand Jacob Kielland,
men det var dog først den sidstnævntes søn, agent Gabriel Schancke
Kielland, som ved tilkjøb af de tilgrænsende løkker dannede den
nuværende eiendom, som fremdeles er et af amtets betydeligere
gaards-brug. Førend det i 1863 blev delt mellem den nuværende eier og
lians to brødre, havde det en udstrækning af ca. 1000 maal og fødte
8 heste og 40 kjør. Nu er den samlede besætning betydelig større
og bestaar for den største del af ædlere kvægracer (ayrshirekjør).
hvoraf et stort antal avlsdyr i de senere aar er spredt ud over de
omliggende distrikter. Gaarden er derhos smukt bebygget og
beplantet; navnlig tjener den anselige park i høi grad til at forskjønne
landskabet paa denne kant af byen.
Norges land og folk. XI 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
