Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
149
5) Christine Jansens af 14 april 1853 for trængende
fruentimmer, oprindelig kr. 8000, nu kr. 16,989 (benævnes til erindring
om giverindens sen »Jonas Jansens legat«),
6) I samme testament bestemte Christine Jansen, at hele hendes
beholdne formue med enkelte fradrag skulde danne et legat, der under
visse omstændigheder bliver at anvende til en skole for fattige børn.
Ved skiftets slutning i 1856 blev til dette legat udlagt kr. 20,959,
som ved udgangen af 1886 var steget til kr. 32,862.
7) Byfoged Christensens legat for fattige, stadfæstet 1879, kr.
4800.
8) Sivert Gundersen og hustrus legat til fattige husarme inden
Stavanger menigheder, stadfæstet 1882. oprindelig kr. 20,000, nu
kr. 22,419.
Da kong Sigurd Jorsalafarer i begyndelsen af det 12te aarhundrede
oprettede et eget bispedømme for landets sydvestlige del, blev Stavanger
udseet til bispesæde. De hensyn, der bestemte dette valg af et sted.
som hidtil ingen rolle havde spillet, har dels været, at der paa indsiden
af den lille vaag, som udgjør byens oprindelige havn, maaske allerede
havde dannet sig et strandsted, dels og fornemmelig, at stedet laa
temmelig centralt i det nye stifts omraade. Som det maa antages, væsentlig
i det øiemed at skaffe bispestolen passende indtægter, lagde man nemlig
foruden de sydlige fylker, Kogaland og Agder ogsaa fjelddistrikterne
Hallingdal og Valdres ind derunder, en tungvindt ordning, der dog blev
bestaaende ligeindtil et kgl. reskript af 10 april 1631 indlemmede de
tvende sidstnævnte landskaber i Kristiania stift og til gjengjæld overførte
Øvre Telemarken til Stavanger diøcese. Endelig kan det ogsaa merkes,
at grundene paa stedet tilhørte kronen og saaledes uden vanskelighed af
en kirken venligsindet konge kunde disponeres til fordel for et anlæg.
Bispestolens pekuniære stilling forbedredes ved, at kong Magnus
Erlings-søn eller rettere hans fader og formynder. Erling Skakke, formodentlig i
aaret 1164, skjænkede hele byen d. e. dens grunde »med leding og sagøre
og andre indtægter« til bispesædet, en gave, som siden kong Haakon
Haakonssøn stadfæstede ved et endnu bevaret brev (D. N. I. No. 51).
Kort efter bispestolens oprettelse skjønnes Stavanger at have faaet
kathedralkirke og bispegaard; men som by betragtet gik stedet kun
langsomt fremad, og endnu i det 14de aarhundrede synes det nærmest blot
at have været en omkring bispegaarden og domkirken leiret flække, der
i landets historie indtog en meget tilbagetrukken plads. En af de
tidligste begivenheder, der knytter sig til byen. er kong Sigurd Jorsalafarers
besøg her omkring aaret 1128, da han i byens første biskop, den engelsk
fødte ßeinald. haabede at finde og virkelig ogsaa fandt en medgjørlig
mand, der vilde give sit minde til hans bryllup med Cecilia, en anseet
mands datter, til fordel for hvilken han forskjød sin tidligere dronning.
Dog lod biskopen sin tilladelse kjøbe ved rige gaver til Stavanger
bispestol Af de følgende biskoper var flere personlig meget anseede og
indflydelsesrige mænd. Landets første og tredje erkebiskop, Jon Byrgessøn
og Erik Ivarssøn, var saaledes begge først biskoper af Stavanger. Under
borgerkrigene nævnes stedet blot enkelte gange som skueplads for
vigtigere begivenheder. I 1181 flygtede kong Magnus Erlingsson hid efter
nederlaget ved Nordnes og erholdt af biskopen, den nys nævnte Erik
Ivarssøn, forsterkninger mod Sverre. Tidlig paa vaaren 1194 havde
øy-skjeggernes oprørsflok fra Bergen af for en kort tid besat byen, og i 1205
plyndredes den af baglerne, ved hvilken leilighed en af birkebeinernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
