Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 150
XI. Stavanger amt.
høvdinger, Einar Kongsmaag, blev dræbt. To aar efter, nemlig i 1207
da birkebeinerne paany havde byen inde, indfandt atter baglerne sig
uventet under et sterkt snefog og fordrev besætningen, hvis høvding,
kong Sverres søstersøn Peter Steyper, kun med nød undkom. Høsten
1243 opholdt kong Haakon Haakonssøn sig i Stavanger og bekræftede
maaske ved denne leilighed kong Magnus Erliugssøns ovenomtalte gave.
I de senere aar af hans regjering (fra 1259 af) havde hans søn, den unge
kong Magnus Lagabøter, taget. fast bolig i byen. idet faderen havde
overladt ham styrelsen af det omliggende fylke.
Blandt biskoperne i det 13de aarhundrede gjorde særlig Thorgils (ca.
1256—76) sig fortjent ved paa det senere saakaldte St. Peders Gjærde at
oprette et hospital for fattige syge, hvilket gjennem forskjellige skjæbnens
omskiftelser endnu kan siges at bestaa (jfr. side 121) Han oplevede
imidlertid ogsaa 1272 at se staden og domkirken gaa op i luer. Foruden
kathedralen nævnes paa denne tid (ca. 1290) i byen 4 kirker, nemlig
St. Mariæ eller Vor Frue kirke, som laa paa domkirkens kirkegaard og
dengang var sognekirke, St. Martins, som kun nævnes meliem 1288 og
1330 og ifølge en usikker tradition skal have staaet paa en skrent ved
Bredevandet og være gledet ud i dette, St Olafs kirke*), tilhørende
Ut-stein augustinerkloster, samt endelig St Petri, der af kong Magnus Laga
bøter, hvis odel den var, skjænkedes til hospitalskirke, og som vel
derfor paa en eller anden maade tør have fortsat sig i den lille trækirke,
der under navn af Hospitalskirken tidligere stod ved Asylgaden, inen ved
res 3 aug. 1815 besluttedes bortsolgt til fordel for stedets fattigkasse.
I 1288 blev Stavanger vidne til et blodigt optrin, der vakte stor
opsigt, idet sagen angik en af landets fornemste s lenter 1 et gjestebud
kom ridderen Halvard af Harde fra Sandeid i Ryfylke mod sin egentlige
hensigt, der var at ramme en anden mand, til med sin kniv at dræbe
den gamle, høit anseede og med kongehuset gjennem svogerskab
forbundne baron Gaute i Tolga. Drabsmanden søgte tilflugt i domkirken;
men den dræbtes søn Isak lod ham med magt slæbe ud og halshugge.
For denne hevndaad blev Isak Gantessøn dømt fredløs; men nogle aar
senere sees han atter gjenindsat i sine eieudoiunie og værdigheder. Om
trent samtidig, som det synes fra 1292 af, udbrød der mellem biskop
Åme og hans domkapitel en hidsig og langvarig tvist angaaende retten
til tienden af Finnø, hvilken først stansede ved biskopens død 1303 og
blev endelig afgjort til kapitlets fordel. Af lignende skandalvækkende
art var de stridigheder, som et par gange fandt sted mellem biskoperne
af Stavanger og abbederne i Utstein kloster.
Om byens fremgang i de sidste par aarhundreder før reformationen
haves faa eller ingen efterretninger Dens ældste bekjendte privilegier
indeholdes i et brev fra 1425 (D. N. VII, no 379). hvor der ogsaa
omtales »raadmænd«. Kort efter nævnes en byfoged i Stavanger, ligesom
der ogsaa tales om »borgere« eller »bymænd«, enkeltvis ogsaa om
haand-verkere, hvorimod nogen handelsrørelse ikke kan eftervises Af byens
gaarde nævnes, foruden bispegaarden (den senere »Kongsgaard«, jfr. side
115), i det 14de aarhundrede bl. a. »Bratten« (Brattrinn), der tilhørte
kannikeme, og hvorom vel endnu Brattegaden minder; senere
»Mortens-gaard«, der laa »paa inderste Skagen«, samt særlig »Kriken« (Krikrinn),
et kompleks af grunde og bygninger, hvis enkelte dele endnu ved midten
af det 15de aarhundrede var’ i privat besiddelse, men senere tjente
kau-nikerne som præbende. 1 1450 gjestede kong Kristian I paa sin
kronings-reise staden, i 1507 Kristian II som udvalgt konge.
Reformationens nominelle indførelse skede, formodentlig 1538, ved
høvedsmanden paa Bergenhus, dansken Thord Roed, der ogsaa havde
Mandals og Stavanger len sig betroede. Han fængslede deu gamle bi
*) Denne kirke laa ifolge rfc Fine .under Kleven, hvor under St. Olafs kilde ligger*
eller omtrent 75 iueter i vestsydvest for BrodevamloU nordende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
