Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
XI. Stavanger umt.
rede fra kl. 4 morgen til kl. 12’/» middag, tog sin begyndelse i strøget
ved indgangen til Kjærringholmen og gav anledning til en høist ønskelig
regulering af den nedbrændte bydel.
Til byens forsvar var der, ifølge de Fine, allerede i 1644 yterst paa
Holmen opført et blokhus med 17 kanoner. Senere anlagdes her et bat
teri, Skandsen kaldet, som under krigstilstanden i indeværende
aarhundredes begyndelse blev udvidet og forsterket; det havde da to bastioner,
»Prøvestenen« og »Hjælperen«, med tilsammen 14 kanoner. Samtidig
blev der ogsaa opkastet et batteri paa toppen af Kaihammeren, lidt
længere ude ved fjorden. Begge anlæg var bekostede af byens indvaanere,
men er nu forlængst sløifede. Af batteriet paa Kaihammeren sees endnu
nogle levninger.
l’aa Kanniket staar et stenkors fra kristelig tid, der for endel aar
siden er flyttet did efter tidligere at have staaet i Steglebakken. Det
bærer spor af at have havt en længere runeskrift, som dog nu er for
utydelig til at kunne læses.
I grundmuren under det gamle raadhus (den tidligere Mariekirke)
fandtes ved bygningens nedtagelse i 1883 en større runesten, som
formodentlig i sin tid er taget fra et sted i nærheden, hvor den har været
reist (nu i Stav. mus.), ludskriften er: KÆTIL RÆIST1 STÆIN bINA
HAFTIR IURUNI KUNU SINA TCJTUR UfcUR . . ., d. e. Ketil reiste
denne sten efter sin kone Jorun, datter af (CJtyrme?).
Paa forsiden af et af trinene i trappen, der fører op i det nordre ai
de smaa runde taarne mellem skibet og koret i domkirken, tindes en
skjodesløst ristet runeskrift, der svnes at maatte læses og oversættes saa
ledes: ØYIULFR R R (Øiulv ristede runerne).
Sand nes.
Dette ved lov af 14 april 1860 oprettede ladested er beliggende
i Høiland herred ved Gandeelvens udløb i Gandefjordens inderste
del. efter landeveien 14 km. fra Stavanger og 64 km. fra Egersund,
med jernbanen 15 km. fra førstnævnte, 61 km. fra sidstnævnte sted.
Arealet, hvis grænser er bestemte under en ved res. 6 april
1861 approberet aastedsforretniug, udgjør ialt 81 ha., hvoraf ca. 30
ar er udlagt til torv. Bebyggelsen, der strækker sig i en lang linje
paa vestsiden af fjordbunden mellem denne og et i vest opstigende
bakkedrag, slutter sig næsten helt til den gjennem byen førende
hovedvei, idet der kun findes antydninger til begyndende sidegader
Den samlede længde af gader og veie blev i 1882 opgivet til omtrent
3l/2 km., hvoraf ca. 3 km. faldt paa selve hovedveien. Af
brolægning havdes i samme aar endnu kun 100 meter fortaug; i 1886
og 1887 er dog yderligere omtrent 750 m fortaug bleven belagt
med heller. Anlægget af jernbanen, der, ligesom landeveien,
passerer gjennem byen efter hele dens længde, har nødvendiggjort en
fuldstændig omregulering af stedets grunde for den fremtidige
bebyggelse: den nve plan er approberet ved res. 2 aug. 1877. De beboede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
