Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
153
sorenskriver Eilert Hagerup Schiøtz, amtmand Frederik Otto Scheel m. H.
I denne tid falder ogsaa opkomsten af et selskabeligt klubliv ved
stiftelsen af Stavanger klubselskab omkring 1770. Senere, i begyndelsen
af indeværende aarhundrede, virkede et dramatisk selskab.
I landets krigshistorie er Stavanger paa grund af sin beliggenhed
ogsaa i nyere tid bleven forskaanet for at være skueplads for vigtigere
hændelser. Det hele har indskrænket sig til enkelte besøg af fiendtlige
eller venskabelige krydsere. Saaledes løb ved juletider 1711 et svensk
fregatskib paa 24 kanoner ind under engelsk flag for at proviantere. Man
merkede imidlertid, at folkene var svenske, og da de saa sig røbede,
brændte de skibet og tog flugten indover landet, hvor de dog snart blev
indhentede og tagne tilfange. I høstmaanederne 1798 laa her for havari
en fransk tremastet loggerkaper med 70 mands besætning, der snart
ragede i klammeri med byens pøbel og begik saadanne excesser, at der
maatte indkaldes militærmagt for at faa den afvæbnet. Under
krigstilstanden i indeværende aarhundredes begyndelse drev byens borgervæbning
med iver sine øvelser og mønstrede 1812 under agent Kiellands kommando
for general Arenfeldt.
Det 19de aarhundrede bragte i modsætning til sine forgjængere
Stavanger en uanet hurtig og frodig blomstring. De specielle oplysninger og
talstørrelser, der tjener til at skildre denne betydelige materielle
udvikling, er ovenfor i sine forbindelser bleven anførte. I aandelig henseende
har byen fra 20-aarene af navnlig udmerket sig ved et sterkt og virksomt
religiøst liv, der specielt har faaet udtryk i arbeidet for hedningemissionen.
Blandt de mænd, der fra først af gik i spidsen for denne rørelse, og som
i flere retninger dannede karakteristiske modsætninger til mændene af
den foregaaende slegt, er især at nævne residerende kapellan A. Lange,
foged Søren Daniel Schiøtz, postmester C. K. Kielland samt farver John
Haugvaldstad. I den sidste menneskealder er det navnlig presten Lars
Oftedahl, som med stor energi har fortsat en ligeartet virksomhed, dog
med mere almindelig veldædige formaal for øie. Som et. interessant,
kulturhistorisk modbillede til ham staar forfatteren Alexander Kiel
land, født i Stavanger 1849. Iøvrigt har den religiøse bevægelse været
ledsaget af adskillige udtrædelser af statskirken, og navnlig vandt
kvækernes samfund i aarhundredets anden fjerdedel adskillig udbredelse
saavel i byen selv som i dens nærmeste omegn. Paa den anden side var
efter den zetlitzske periode al literær interesse saagodtsom forsvundet.
Den bekjendte danske ichthyolog Henrik Krøyer, der 1827—30 var ansat
som adjunkt ved latinskolen, klager i sine erindringer sterkt over
indvaanernes ligegyldighed i saa henseende. At den ældre borgeraand dog
heller ikke var uddøet, viste det i 1830 stiftede »Stavanger Bvselskab«,
som i en aarrække virkede for stadens vel. Nyere foreninger af lignende
art er ovenfor omtalte.
Af kongehusets medlemmer har i de sidste 50 aar flere besøgt
Stavanger. Kong Oscar I var der saaledes i 1833 som kronprins, Karl XV i
1856 som vicekonge og Oscar II som arveprins saavel i 1851 som i 1872.
I august maaned 1868 foranstaltede byen en stor regatta, der omfattedes
med virksom interesse fra statens og det hele lands side. Kapseiladsen
foregik under heldige omstændigheder i den aabne sø rundt
Kvitings-øerne . Den 27 februar 1878 gav Jæder-banens aabning anledning til en større
festlighed, og fra 19de til 23de september 1882 afholdtes i byen det 7de
almindelige, norske landbrugsmøde samtidig med en almindelig
landbrugs-og hesteudstilling. Blandt de stedet i det senere tidsrum rammede ulykker
maa nævnes en orkan, der rasede den 11 marts 1822 og foraarsagede stor
skade paa de paa vaagen liggende fartøier. Natten til 7 februar 1833
ødelagdes ved ildsvaade 29 gaarde og en række søboder paa ytre Holmen,
og endelig afbrændte under »storbranden« den 13 marts 1860 hele denne
bydel tilligemed de tilgrænsende partier af Østervaag, Skandseberget og
Valberget, omtrent indtil den linje, som nu Bredgaden indtager, ialt 216
husnumere eller 250 bygninger, søboderne iberegnede. Branden, der va-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
