- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XI. Stavanger Amt (1888) /
168

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J 168

XI. Stavanger amt.

Vangen er ved det opgrundede, for større skibe ufremkommelige
Strømsund delt i den ytre egentlige havn og en indenfor liggende
stor pol, Eidsbunden kaldet, der nu kun benyttes som vinteroplag for
smaaskuder. Da havnen under paagaaende vaarsildfiske er sterkt
optaget saavel af baade som fartøier, der i hundredevis søger did,
har det været paa tale at opmndre Strømsuudet for at gjøre ogsaa
nævnte pol tilgjængelig for dybere stikkende skibe. Hertil er der
saameget større opfordring, som de høstlige vindforhold ikke sjelden
tvinger skarer af fartøier, hjemmehørende paa østlandet, til lier at
søge oplagsliavn for vinteren. Den i byens sydlige del indgaaende
Stangelandsvaag er ligeledes en rummelig havn, men udsat for
nordøstlige vinde. I 1887 har kommunen anlagt en dampskibskai, der
nu benyttes af de fleste kystgaaende dampskibe. Paa havnens
nordside har der siden 1863 været et fast rødt fyr med sideralspeil.
anbragt i et træhus med lokale for fyrbetjenten. Dette fyr skal
imidlertid i en nær fremtid nedlægges og erstattes med en gasolje
lampe, som allerede er indrettet, men endnu ikke taget i brug.

Ifølge en allerede forinden ladestedets oprettelse given resolution
af 21 novbr. 1855 dannede byen tidligere sammen med det nærmest
tilstødende landdistrikt Kopervik annekssogn under Avaldsnes
preste-gjæld. Ifølge res. 26 novbr. 1887 er imidlertid fra 1ste januar
1888 Kopervik sogn (ladestedet og landdistriktet) sammen med Aakre
sogn af Skudenes prestegjæld overgaaet til et eget s Kopervik
preste-gjæld, i hvilket Kopervik sogn er hovedsogn. I civil henseende
hører byen til Avaldsnes tinglag under Karmsund og Hesby soren
skriveri. Derimod udgjør ladestedet egen kommune, hvis bestyrelse
bestaar af 4 formænd og 12 repræsentanter, og hvis
magistrats-forretninger ved den ovennævnte res. 16 august 1866 indtil videie
er overdraget den for tiden fungerende lensmand i Avaldsnes.
Distriktslægen i Karmøens distrikt har bolig i byen. hvilken desuden
ifølge res. 6 juni 1874 har selvstændigt apothek, medens dette
tidligere dannede en filial af Haugesunds Her er en offentlig ansat
havnefoged samt toldstation under Haugesund toldstedsdistrikt ined
en undertoldbetjent og en rorskarl. Sundliedsforskrifter og
brand-reglement er approberet henholdsvis under 20 febr. 1869 og 16 juni
1858.

Af offentlige indretninger kan merkes:

Kirken, der nu er hovedkirke i Kopervik sogn og tilhører dettes
menighed. Den er sognets første kirke, opført i 1861 og bygget af
træ som langkirke med et forholdsvis høit .taarn og med en ganske
liden udvidelse paa midten af skibet for senere mulig omdannelse til
korskirke. Kirken har ingen formue: dens tiende af sognets
landdistrikt udgjør omkring kr. 60.

Den offentlige skole, stiftet af enken Anna Eeg, som til
minde om sin mand Hans Holst, der var født i Kopervik, men døde
som »kjøbmand, lodsoldermand og fredsmægler« i Brevik, ved gave-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/11/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free