Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 170
XI. Stavanger amt.
skibsførere, 38 styrmænd og matroser og 60 tjenere. Ifølge
magistratens fortegnelse over næringsdrivende var der i 1885 20
handels-borgere og 4 kvinder med handelsbevilling, i 1 875 henholdsvis
23 og 6.
Ved sidste formandskabsvalg (20 decbr. 1886) havde ladestedet
48 stemmeberettigede borgere.
Stedets næringsveie, fiskeri, handel og søfart, befandt sig.
saalænge vaarsildtisket slog til, i stadig opkomst. Fortjenesten paa
føring af og handel med fersk sild ansloges i sekstiaarene til efter
omstændighederne kr. 24 å 72,000 aarlig; arbeidspengene ved
tilvirkningen samt for arbeide af tønder, føring af tøndestav og salt
og endelig for garn- og notbinding beregnedes tilsammen til kr. 8
ä 16,000 aarlig, hvortil desuden kom handelsavancen ved sildens
saltning og salg. Af stor betydning var ogsaa det livlige besøg af
fiskealmuen, som her jevnlig tog station for at oppebie fiskets
begyndelse. Ophøret af denne mangesidige bedlift medførte derfor et
alvorligt knæk, som byen trods anerkjendelsesværdige bestræbelser
for at aabne andre næringskilder neppe kan siges at have forvundet.
Som maalestok for den pludselige nedgang i stedets velstand tjener,
at den af ligningskommissionen antagne formue, der 1871 endnu beløb
sig til kr. 393,700, aaret efter var sunken til kr. 285.000. samtidig
med at den skatbare næring faldt fra kr. 82,700 til kr. 58,400.
Ved deltagelse i andre fiskerier, navnlig som fiskere, tilvirkere og
udskibere af den nordlandske sild, samt ved lidt fragtfart i
forbindelse med anlæg og drift af et skibsverft, søgte indvaauerne at bringe
forholdene til atter at rette sig. Hertil bidrog ligeledes den nye
fortrinlige vei over Karmøen, hvorved ikke alene butik- og
bondehandelen er øget til en omsætning, der 1881 ansloges til kr. 400 ä
500,000, men soin ogsaa har bevirket, at udbyttet af de ikke ganske
uanseelige fiskerier paa øens vestside efter torsk, kveite, lange og
sei over Kopervik udskibes til Bergen, Stavanger og østlandet. Det
samme gjælder distriktets overskud af levende kreaturer (især faar),
noget poteter og korn, samt høns og en betragtelig mængde eg.
Stedet ansaaes derfor i syttiaarene i det hele taget atter at være
gaaet fremad. I 1880 antoges formuen at udgjøre kr. 417,800 og
den skatbare næring kr. 77,900. Men fiskeriernes og skibsfartens
forenede tilbagegang har senere, som de nedenfor meddelte opgaver
viser, paany formindsket disse tal, hvilket vidner om, at
næringsforholdene siden ophøret af det gamle vaarsildfiske er blevne mere
usikre. Imidlertid erkjendes byens forretninger at drives med megen
forsigtighed og omtanke, og der raader et tarveligt, efter forholdene
afpasset levesæt. Byens eneste udførselsartikel er sild, men ogsaa
heraf afhændes den større mængde til de betydeligere, indenlandske
eksportsteder. Direkte til udlandet skibedes i 1871—75
gjennemsnitlig 2014 hl., 1876—80 2931 hl., 1881—85 6783 hl. og 1886
5063 hl. Ligeledes er den direkte indførsel fra udlandet, navnlig
ogsaa af salt, meget ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
