Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 180
XI. Stavanger amt.
Næringsveie. I Haugesunds næringsforhold indtager sildefisket
den centrale stilling; oin dette grupperer sig i mere eller mindre
umiddelbar afhængighed stedets handel, skibsfart, haandverk og øvrige
arbeide. Beliggende i hjertet af vaarsildfiskets søndre distrikt havde
pladsen i saa henseende allerede som strandsted efterhaanden
erhvervet adskillig betydning, og de forhaabninger, man knyttede til dets
fremtidige udvikling som by, blev snart over forventning stadfæstede.
Da silden er en vare, som i fersk tilstand ikke taaler lang transport,
oprettedes paa stedet en stor mængde større og mindre salterier,
dels for indbyggernes egen, dels for fremmed regning. Næsten alle
byer og distrikter fra Mandal til Bergen deltog i bedriften, og ved
siden heraf ogsaa adskillige udlændinge (engelskmænd, svensker og
hollændere). Dog tilhørte de fleste fremmede salterier Stavanger og
Bergen. Omvendt lod Haugesund efter midten af femtiaarene selv
salte i det nordre fiskedistrikt ved Kinn. Omfanget af denne
virksomhed belyses ved følgende opgaver: I 1850 fandtes der i byen
35 indenbys og 75 udenbys saltere, hvilke tal i 1865 var stegne
til henholdsvis 108 og 107. Det i byen saltede kvantum vaarsild
udgjorde efter en gjennemsnitsberegning for de ti aar 1856—65
omtrent 56,000 tdr. aarlig, hvoraf ca. 21,000 tdr. for indenbys reg
ning. Derhos saltedes i nordre distrikt af byens forretningsmænd i
samme tidsrum omtrent 8,300 tdr. aarlig. Det paafølgende femaar,
1866—70, blev imidlertid det sidste i denne vaarsildperiode. Der
saltedes i disse aar dels paa stedet selv, dels andetsteds for dets
regning følgende mængder vaarsild: 1866 88,266 tdr., 1867 45,151
tdr., 1868 106,348 tdr., 1869 101,271 tdr. og 1870 26,295 tdr
Her udtrykker tallet for 1868 det største kvantum, som byen i den
hele periode naaede op til. Dog stod aaret 1863 kun med nogle
faa hundrede tønder tilbage derfor. Fra 1871 har udbyttet derimod
været ligesaa misligt som vekslende, og den saltede mængde vaarsild
har blot i et par aar nærmet sig tredjedelen af de større tal i
seksti-aarene, medens den som oftest liar været endog betydelig lavere.
Dertil kommer, at kvaliteten hyppig har været daarlig og navnlig
den egentlige, egte vaarsild en sjelden forekomst.
Under disse omstændigheder stod det til at vente, at. der vilde
indtræde en hurtig og voldsom forstyrrelse i den unge kjøbstads
næringsforhold og hele tilværelse, og det er af mere end lokal
interesse at bemerke, hvorledes ikke aleue faren for en saadan kalamitet
blev uudgaaet, men endog byens fortsatte udvikling fremmet og sikret.
Trods den forknytteise, der naturligen fra først af greb sindene, og
som forretningsmæssig især gav sig udtryk gjennem prisfald paa de
faste eiendomme, navulig paa søboderne, saa man sig straks om efter
udveie, der med saa liden opofrelse som muligt af anskaffede
hjælpemidler og oparbeidet indsigt var skikkede til at erstatte den
pludselige stansning af byens overveiende hovednæringskilde. En saadan
udvei tilbød sig da navnlig i en sterkt forøget deltagelse i rigets
øvrige sildefiskerier. Af væsentlig betydning for stedet blev i saa
henseende det fra den senere del af sekstiaarene indtræffende saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
