Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haugesund.
181
kaldte storsildfiske i Nordland, under hvilket der allerede i 1868 for
Haugesunds regning var bleven saltet 18,000 tdr. og i hvert af de
to følgende aar 30.000 tdr. Ogsaa det ældre, paa eftersommeren
langs hele vestkysten drevue fedsildfiske, hvori Haugesund navnlig
fra begyndelsen af sekstiaarene havde deltaget i voksende
udstrækning, især dog ved sildens opkjøb og tilvirkning, udvikledes nu
hurtig til en betydelig og, som det har vist sig, i det hele sikkert
paa-regnelig indtægtskilde for byen. Da det nordlandske storsildfiske
først pleiede at slaa til senhøstes indtil ind i januar, ^ordnede man i
regelen ekspeditionerne saaledes, at man begyndte med fra juli og
august af at deltage i fedsildfangsten for derpaa ved dennes ophør
at begive sig til pladsene for storsildfiskeriet. En fisketur kom
følgelig til at vare 5—-6 maaneder, hvorved man opnaaede den mest
økonomiske udnyttelse af den kostbare udrustning. Uagtet
Haugesund i de første par aar efter vaarsildens udebliven havde solgt en
større del af sine sildenøter til Nordland, begyndte derfor byens
note-brug gjennem nye anskaffelser atter at tiltage, og der var ikke gaaet
mange aar hen. inden dens magistrat saa sig istand til at indberette
(1876), at »savnet af vaarsilden næsten kunde siges at være
glemt«.
1 187’,) gjordes fra Haugesund det første forsøg paa at udvide
sildebedriften til Island, idet 7 mindre fartøier med den fornødne
udrustning begav sig over ved midsommertid. Ekspeditionen
lykkedes forsaavidt, at to af fartøierne tilsammen hjemførte omtr. 1700
tdr. sild. Den herved vakte opmerksomhed fremkaldte i det følgende
aar betydelige udrustninger. Fra Haugesund alene afgik 43 skuder,
hvoraf (i gjorde 2 ture. Udbyttet var for denne bys vedkommende
44,000 tdr. og ansaaes at svare god regning. Allerede i 1881 viste
det sig imidlertid, at udrustningen af disse kostbare og fjerne
ekspeditioner var forbunden med megen risiko. Der afgik i dette aar
fra Haugesund til Island 100 skuder med 34 notlag og 870 mands
besætning. Udbyttet var ialt 71,600 tdr., men faldt ujevnt. De
korteste ture lønnede sig: men for flere ekspeditioner gik fortjenesten
lien i folkehyrer og andre udgifter, ligesom enkelte fartøier vendte
tilbage uden last. Ikke desto mindre steg fartøiernes antal i 1882
og 1883 til henholdsvis 109 og 116, af hvilke i det første aar 2, i
det andet 5 dampskibe, hvorhos i begge aar 10 fartøier gjorde to
ture. Overhovedet naaede denne spekulation i 1 883 sit største
omfang. Fartøiernes samlede drægtighed udgjorde i dette aar 10,923
ton, besætningen 1150 mand, de afsendte tomtønders antal 1 1 7,000,
notebrugenes 58 med 232 nøter og 290 baade. Trods forliset af 4
jagter var det hjembragte udbytte 59,136 tdr. upakket sild.
Derimod blev det følgende aar (1884) bedriftens skjæbnesvangre
vendepunkt. Der udekspederedes fra Haugesund omtrent 100 fartøier,
hvis samlede udbytte imidlertid alene blev 3776 tdr. Dertil kom,
at en orkan i Øifjord den 11 september ødelagde 12 skuder, medens
et lignende antal afinastedes og led betydeligt havari. Dette
uforud-seede tab, hvis nærmeste følger for ndrusterne, men ikke for byen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
