Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 196 XI. Stavanger amt.
dens helhed, i nogen grad afbødedes ved, at de fleste fartøier var
assurerede i stedets egne, gjensidige foreninger, fremkaldte i
forbindelse med selve spekulationernes næsten helt igjennem feilslagne udfald
store økonomiske vanskeligheder, der yderligere skjærpedes ved den
værdiforringelse, som de mange til Islands-trafiken særlig anskaffede,
kostbare, men nu hensigten ikke længere tjenende fartøier
nødvendigvis maatte undergaa. I de par sidste aar har interessen for
denne bedrift været ringe. I 1885 afsendtes 63 fartøier med 3 7
notlag og i 1886 23 fartøier med 8 notlag, hvilke hjembragte hen
holdsvis 8120 og 1500 tdr.
I byens handelsvirksomhed indtager selvfølgelig eksporten
a f sild den første plads, og naar denne trafik ikke blot ikke led
noget varigt knæk ved vaarsildfiskets ophør omkring 1870, men
tvertimod netop i det sidste tiaar har udviklet sig til et større omfang
end nogensinde tidligere, ligger forklaringsgrunden dertil i, hvad der
nys er anført. I sit første handelsaar (1855) udførte Haugesund
allerede 31,020 tdr. sild, hvilket nu hurtig steg til 71,370 tdr. i
gjennemsnit for aarene 1856—60, 92,886 tdr. i 1861—65 og 97,’’>55
tdr. i 1 866-—70. I det følgende femaar gik udførselen ned til
gjennemsnitlig 60,946 tdr. eller 70,054 hl., men forøgedes i 1876—80
atter til 108,223 hl. og har i de sidste aar udgjort:
1881 .... 187,123 hl.
1882 .... 138,156 »
1883 .... 104,858
1884 ... . 159,434
1885 . . . . 153,730 »
1886 .... 79,737 »
Medens stedets omsætning af denne vare endnu i 1866—70
var adskillig mindre end halvparten af Stavangers, har Haugesund
siden 1876 stadig overfløjet sidstnævnte by og efter Bergen indtaget
pladsen som no. 2 blandt landets sildeudførende stæder. Ligesom
Stavanger har byen saagodtsom udelukkende sit marked i Sverige
og Østersølandene.
Af andre fiskevarer udfører Haugesund endel levende
hummer (1884—86 ifølge den officielle statistik gjennemsnitlig 7 ä 800o
stkr., men det virkelige kvantum har vistnok været adskillig større)
samt af og til lidt fersk makrel, tørfisk, klipfisk og tran. Makrel
eksporten er i den seneste tid gaaet meget tilbage. Derimod har
udskibningen af fersk sild i borsyre til England i de allersidste par
aar antaget temmelig betydelige dimensioner; i 1885 afsendtes
saaledes 157,000 kg. og i 1886 ikke mindre end 2,180,000 kg. Ogsaa
røgesild synes nu at skulle blive en artikel af vigtighed.
Endnu maa nævnes den anselige eksport, der gjennem dette
toldsted foregaar af svovlkis og kobberskjærsten fra det
nærliggende Visnes vrrk. Denne udførsel, der foregaar med dampskibe
direkte fra verket og i de senere aar har sysselsat vel saameget
skibsrum som sildeeksporten, udgjorde (augivet i tusinder af kg.):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
