Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 86
XI. Stavanger amt.
verk og Bømmeløen, medregnes, kommer der og gaar gjennemsnitlig
6 å 7 dampbaade daglig aaret rundt.
Byens handelsflaade udgjorde ved adgangen af
efter-nævnte aar:
Antal fartøier. Drægtighed. Bemanding.
1860 . . . . 109 1,184 k.-læster 374
1865 . 188 2,54 7 672
1870 . . . 233 4,330 — 912
1875 . . . . 292 9,132 1,322
1 880 . . . 246 21,704 reg.-ton 1,276
1885 . . . 261 25,054 — 1,423
1886 . 252 24,897 — 1,374
Af det for 1886 opt’ørle antal var 128 fartøier over 50 ton
med en samlet drægtighed af 21,631 ton. Samme aar havde stedet 3
dampskibe paa tilsammen 384 ton. Ogsaa byens handelsflaade har
antaget karakter efter fiskerierne og sildetilvirkningen, og de fleste
fartøier er smaa og ligesaa vel skikkede for vintertrafiken med den
ferske sild og fedsildfisket om sommeren som for udskibningen af
den saltede vare. Dog er forholdet i saa henseende nu helt
forskjelligt fra. hvad det var for 20—30 aar tilbage. Saalænge
vaar-sildfisket dreves i byens nærmeste omgivelser, nøiede man sig med
en talrig mængde smaajægter, skøiter og slupper, men ettersom
hoved-vegten maatte lægges paa sommersildfiskerierne og de langvarige
ekspeditioner til Nordland, Finmarken og Island, byggedes jægterne
større, og man begyndte tillige at anvende galeaser, hvilke i forhold
til drægtigheden kræver mindre mandskab. I den egentlige fragtfart
er derimod Haugesunds deltagelse først bleven af nogen udstrækning,
efterat den bedste fragtperiode allerede var tilbagelagt.
Haand verket er temmelig sterkt repræsenteret, hvilket
forhold ligeledes paa det nøieste hænger sammen med byens udviklings
historie. Som ovenfor anført, fandtes der ved udgangen af 1885 ialt
182 mestere og 261 svende, drenge og arbeidere, tilsammen 443
personer, hvoraf 115 bødkere, 55 tømmermænd, 54 skomagere, 40
bagere, 40 snedkere. 17 murere, 16 malere, 16 smede, 16 skræddere
og 14 seilmagere. Navnlig fremkaldte sildebedriften en talrig skare
af bødkere, hvis aarlige tilvirkning i aarene før vaarsildtiskets
slutning beregnedes til omkring 400,000 tomtønder og endnu i midten af
syttiaarene ansloges til ca. 220,000 tønder. Tøndefabrikationen
tilfredsstillede nemlig ikke blot byens og omegnens behov, men der gik
betydelige leverancer nordover kysten ligeindtil Nordland og Senjen.
I de senere aar har fiskeriernes tilbagegang meget følelig rammet
denne hidtil saa blomstrende bedrift. Blandt de øvrige haandverk
var bagervirksomheden som følge af det store brødforbrug under
vaarsildfisketiden allerede i byens første periode betydelig, og flere
af dens handelsmænd konkurrerede heri ineil de egentlige bagere.
Ogsaa i den følgende tid har fiskeekspeditionerne og skibsfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
