Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sogndal herred.
191
redets nordvestlige hjørne, gaar mod Sø gjennem B ars tad v and e t
(1.53 km2) og driver ved gaarden Linland flere kvernbrug, hvor en
stor del af herredets befolkning formaler sit korn; en tredje elv
danner afløb for Orr es tad va ildet (0,91 km2) og en fjerde for
Myd-landsvandet (0,89 km*), begge i den nordøstlige del af herredet.
Efter foreningen af disse vasdrag har Sogndalselven en ikke
ubetydelig vandmasse, der efter et kort løb falder i havet forbi
Sogn-dal8tranden. Den allerstørste del af herredets areal, ca. 170 km2,
hører til denne elvs nedbørsdistrikt. 1 herredets sydligste del løber
nogle smaabække til Sireaaen, der skjærer sig et trangt udløb
fra Lundevandet til havet, dannende paa en strækning af 6 km.
grænsen mod Lister og Mandals amt. Foruden de ovenfor nævnte vande
findes et stort antal mindre; det hele af ferskvand dækkede areal er
1 7,w km2. — De dyrkbare arealer er i regelen af ringe udstrækning
og jordbunden dels sandig, dels dyb muld eller myrjord. Omkring
Sogndalselvens nedre løb, hvor terrainet er aabent og fladt, er jorden
temmelig skarp og fuld af kampesten. — Kysten er nøgen og steil,
saagodtsom uden skjærgaard og kun med faa indskjæriuger af havet.
T Sireaaens munding er der god havn, men indseilingen er
vanskelig paa grund af den sterke udgaaende strøm. Her har dog dannet
sig et lidet strandsted. Aaen Sire, hovedsagelig beboet af fiskere.
Lidt længere mod V stikker Jøsingfjorden (oprindeligt navn
vistnok Mjösandafjördr d. e. Smalsundfjorden) og endnu længere vest
Rægefjord (Rekuvtk, af Reka, som maa være det gamle navn paa
den her udløbende, forbi Rægedal gaaende elv) 2 å 3 km. ind, begge
med flere ankerpladse. Ogsaa i Nordfjord og Vaage ne findes gode
havne; derimod er bugten ved Sogudalstrandeii mindre sikker (jfr.
s. 92—93). Udenfor disse steder er det kun paa faa punkter og
under gunstige veirforholde muligt at lande. Mellem Aaen Sire og
Jøsingfjorden ligger nogle smaaholmer og skjær, blandt hvilke
Fog-stenene (FoJcstemar) er de mest bekjendte. Søndenfor disse har
Sireaaen dannet en stor banke i havet, den for sin fiskerigdom
bekjendte Siregrund, der har 8—17 favne vand og strækker sig
paa begge sider af elvens munding, dog især mod V ligeindtil udfor
Sogndalstranden.
Den hjemmehørende folkemængde var i 1801: 1852; 1825:
2276; 1845: 2773; 1865: 2895 og 1875: 2984, hvilket sidste tal
giver omtrent 10 mennesker paa liver kvadratkilometer.
Befolkningstætheden er saaledes noget over den for amtet gjennemsnitlige,
men tilveksten har i den senere tid været svag. Bedst bebygget er
strøget omkring ladestedet og kirken samt de nærmeste dele af de
lier sammenstødende dalfører; forøvrigt ligger bostederne spredt dels
i smaadalene, dels paa heiene. Kysten er derimod paa grund af sin
steilhed lidet skikket til bebyggelse. — Herredets matrikul omfatter
108 gaarde (matr.-no.), skyldsatte til mk. 79’,39 (urevideret dir.
583. . 14). Eiendommene er sterkt udstykkede og brugenes
gjennemsnitlige matrikulskyld mindre end i de fleste audre af amtets
herreder. Middelprisen pr. skylddaler er efter de i aarene 1852—80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
